
Prøv en luftig blomkåls-knoldsellerimos
En velsmagende tilbehørsopskrift på luftig blomkåls-knoldsellerimos med flødeost, valnødder, mandler og havsalt der passer fantastisk til gryderetter, hakkebøffer og mange andre livretter
PAS PÅ! Hvis du plejer at elske kartoffelmos, er der stor risiko for denne tilbehørsopskrift på blomkålsmos overtager “mos-pladsen” i dit hjerte 😉
Personligt er jeg helt vild med denne nemme og lækre blomkåls-knoldsellerimos med et tvist af pikant flødeost, valnødder, mandler og havsalt.
Hvad er fordelen ved blomkålmos i stedet for kartoffelmos?
Udover det smager bedre (efter min mening), så er fordelen at blomkål fremfor kartoffel kan nedbringe kalorieindholdet med op mod 75 procent.
OBS: Fordelen ovenfor er vel og mærke blomkålsmos sammenlignet med kartoffelmos, uden hensyntagen til opskrifters øvrige måske ret energitætte ingredienser.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 1 blomkål
- ½ knoldselleri
- 50-75 gram flødeost pikant eller anden variant
- 1-2 spsk mandler
- 1-2 spsk valnødder
- 1-2 tsk salt
- 1 tsk friskkværnet sort peber
- Skræl knoldselleriet, skyl blomkålet og hak begge dele i grove tern.
- Grib en stor gryde, fyld knoldselleri- og blomkålsternene i gryden. Fyld gryden med vand indtil ternene er tildækket med vand.
- Kog blomkåls- og knoldselleriternene møre i cirka 20 minutter.
- Hæld vandet fra gryden, tag låget af gryden, og lad grøntsagerne dampe af på den varme kogeplade et par minutter.
- Giv de møre blomkåls- og knoldselleritern en kærlig omgang med røremaskinen. Tilføj flødeost til mosen, og smag til med havsalt og friskkværnet sort peber.
- Hak mandler og valnødder groft. Vend halvdelen af nødderne i mosen, og top af med resten inden servering.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
Jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet
Hej Camilla,
Jeg har nu tilmeldt dig nyhedsbrevet.
Tak for din tilmelding!
Se frem til at blive inspireret af sunde opskrifter, effektive motionstips, og smarte strategier til at maksimere dit personlige potentiale, og få mere ud af dit livet!
Ha’ en fantastisk dag 😀
Johnny Christensen
Jeg tilmelder mig nyhedsbrev
Du er velkommen Annette,
God weekend 😉