De bedste boller i mikroovn – Nem 2 min opskrift på brød i microovn

De bedste boller i mikroovn - Nem 2 min opskrift på brød i microovn
De bedste boller i mikroovn - Nem 2 min opskrift på brød i microovn

NEM OPSKRIFT PÅ BOLLER I MIKROOVN

Nem brødopskrift på fiberrige boller i mikroovn til fx burger eller sandwich » Opskrift på friskbagt brød på kun 2 min

Din brødopskrift til at lave lækre og luftige sandwich- og burgerboller på rekordtid. Bollen bages på KUN 2 minutter i mikroovnen, hvorefter du har en sandwich- eller burgerbolle, der fungerer godt i mange sammenhænge.

Fx er bollerne særdeles venegenet til brug i madpakken, sandwiches, burgerere eller som risteboller ved morgenbordet.

Nybagt brød smager himmelsk, og nu har du opskriften til at lave friskbagte, fiberrige og mættende boller på rekordtid. Sandwich- og burgerbollerne tilgodeser også dig, der må have et ønske om at spise glutenfrit, melfrit, sukkerfrit eller ønsker få kulhydrater.

HAR DU INGEN MIKROOVN? Bag brødene i ildfaste forme i 15 min ved 200 grader.

 

Har du andre lækre brødopskrifter?

Mikroovnsbollen kan tilberedes i en skål som denne her
Mikroovnsbollen kan tilberedes i en skål som denne her

Ja, tjek alle mine (glutenfrie) brødvarianter her

Selvom mine opskrifter tilgodeser intolerancer og din kulhydratfattige kostretning, så husk at alt slags brød (også mine opskrifter) stadigvæk indeholder kalorier. Hvis du ønsker et holdbart vægttab, så afhænger din succes i høj grad af, at du indtager sunde mængder.

Pssst…

Sidst jeg lavede denne opskrift, brugte jeg bollen til en lammeburger. Find lammeburger-opskriften her…

Holdbarhed: Proteinbollerne holder sig fint månedsvis i fryseren, 5-6 dage i køleskabet og max 2 dage ved stuetemperatur.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
De bedste boller i mikroovn - Nem 2 min opskrift på brød i microovn
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 1
 
Ingredienser:
  • 1 æg
  • 4 toppede spsk pofiber
  • 1 tsk hør- eller sesamfrø (kan udelades)
  • ½ tsk bagepulver
  • 2 knsp salt
  • 1 tsk græskarkerner til drys / topping (kan udelades)
Sådan gør du:
  1. Den færdige sandwich- og burgerbolle formes af den skål, du blander og bager ingredienserne i, så vælg en passende type skål til "mikroovns-bolle-projektet".
  2. Bland alle ingredienserne i skålen, med undtagelse af græskarkernerne. Glat overfladen af din rørte bolledej ud og drys overfladen med græskarkernerne.
  3. Giv skålen med bolledejen 2 minutter i mikroovnen ved højeste effekt, hvorefter din friskbagte sandwich- og burgerbollen er klar til servering.
  4. Du kan spise sandwich- og burgerbollen som den er eller halvere og riste den.
  5. OBS! HAR DU INGEN MIKROOVN? Bag brødene i ildfaste forme i 15 min ved 200 grader.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

19 KOMMENTARER

  1. Tak for en fantastisk nem og god opskrift på “mikroboller”, som vi kalder dem herhjemme.
    Lige et spørgsmål, – kan disse boller/bolle bruges i lchfkost, når jeg dagligt lever efter et meget lav kulhydratindtag for at være i “ketose”?
    Altså det jeg mener er, at jeg er i en vægtreguleringsfase nu og har det fint med stram lchfkost, men kan disse boller gøre det ud for en morgenmåltid, hvis der suppleres med æg, olie, ost eller lignende og i givet fald hvor meget olie/fedt og protein kan jeg supplere med uden at det går ud over “ketosetilstanden”.
    Jeg vil ikke spise bollen hver dag, men som afveksling når jeg køre træt i æg og oliekaffe

    • Hej Finn,

      Tak for din positive feedback.

      Hvis dit spørgsmål er, hvorvidt du kan spise mikrobollerne og forblive i ketose, så er svaret ja. Det indeholder meget få kulhydrater.

      Hvor meget du kan supplere med, er svært at give et præcist svar på. Personligt ville jeg supplere bollen op med noget proteinholdigt som fx ost, pålæg, kød og evt. smør…

      Håber mit svar var hvad du søgte?

      Ha’ en skøn dag 😉

  2. Fin opskrift, jeg har så skiftet fløden ud med en lille gulerod og lavet lidt forskellige variationer, som alle var gode.
    Sys dog at bollen bliver fugtig i bunden, har du et godt råd til det?

    • Hejsa Lisa,

      Dejligt at høre du kan lide opskriften, og selv er frisk på at eksperimentere med nye spændende variationer 😀

      Mht. fugtigheden, så gør jeg selv det, at jeg lige efter tilberedningen, vender bollen ud af skålen og lader den dampe af med bunden op ad.

      Håber tricket virker for dig, ellers må du smide den en tur forbi brødristeren 😉

      Rigtig god fornøjelse 😉
      Ha’ en skøn dag…

  3. Fantastisk, mange tak forresten har jeg lavet den med rapsolie istedet for smør, da jeg engang læste ved en mikroovnskage at det skulle gøre den mere lækker og blød og det virker fint

  4. Er der mulighed for at udskifte ægget, så det blir vegansk? Og self. bare bruge planesmør istedet 😉
    Og så en anden ting: ville det mon fungere hvis man puttede lidt revet squash, nødder eller lign i, så den får lidt mere struktur 🙂

    • Hejsa Majbritt

      Spændende eksperimenter forude…

      Jeg synes du skal prøve at tilføje 1 tsk smeltet smør mere, og se om bollen hænger fint sammen alligevel.

      Nødder og lignende tørre ingredienser kan nemt tilføjes… Pas mere på med våde ingredienser som fx squash… vandet i grøntsager kan ødelægge bindingen i brød, omeletter osv.

      Ha’ en skøn weekend 😀

  5. Den var et hit her, også hos manden, med rejesalat – så tak for opskriften 🙂
    Har du prøvet at fryse et brød og riste det efter optøning? Jeg synes faktisk det blev ok sprødt på brødristeren, men er nysgerrig om frysning gør noget ved det 🙂

    • Wauw – dejligt med tilfredshed og madglæde 😀

      Jeg har prøvet at fryse brødet, og synes også det klarede optøning og ristning super godt – prøv det bare ad 😉

      Ha’ en fantastisk weekend Heidi

  6. Kan det virkelig passe at der ikke skal andet “vådt” i end ægget?

    Min bolle blev stenhård og jeg følte jeg tog en skefuld mel i munden

    • Hej Louise, helt korrekt, men hvis din bolle blev stenhård, er der gået noget galt. Og du bruger de korrekte ingredienser?

      Det kan også være for hård mikroovnsvarme – for der er også forskel på ovne her. Prøv at give din næste bolle lidt kortere tid.

      Du kan også prøve at give blandingen en tsk vand, for at se om det lykkes.

      De bedste hilsner Johnny

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her