Luksus karbonader med ost, sprød bacon og flæskesværspanering

Luksus karbonader med ost, bacon og flæskesværspanering - Nem opskrift
Luksus karbonader med ost, bacon og flæskesværspanering - Nem opskrift

Har du smagt luksus karbonader?

Prøv min lækre opskrift på luksus karbonader med ost, sprød bacon og flæskesværspanering » Saftige og sprøde (LCHF-venlige) karbonader

Jeg laver typisk frikadeller eller kødboller, når jeg har købt hakket kalv- og flæskefars, men forleden besluttede jeg at udfordre min vanemæssige slagplan og lave karbonader.

Ikke almindelige karbonader, men en luksusudgave af den danske klassiker.

Jeg ville lave nogle karbonader med mere spræl og mere smag. Kreativiteten blev testet af, og resultatet blev en omgang luksus karbonader, som viste sig at være yderst lækre.

Lov mig at prøve de saftige, smagfulde luksus karbonader, næste gang du står med en pakke hakket kalv- og flæskefars, og er frisk på at prøve noget vildt lækkert.

SE HER: Mere end 100+ lækre tilbehørsopskrift til dine luksus-karbonader

 

Hvorfor panere med flæskesvær og ikke rasp?

For at prøve noget nyt. Flæskesværspanering smager formidabelt, og så er paneringen ekstremt proteinrig, fattig på kulhydrater og glutenfri modsat almindelig panering med traditionel rasp eller mel.

Flæskesværspanering er genial, hvis du fx lever efter en kostretning som LCHF, KETO eller Low-Carb, har diabetes eller er glutenallergiker.

Men ønsker du vægttab, så vær OBS på alt slags panering. Uanset hvilken type panering du vælger – traditionel eller mere utraditionel som denne, så vil panering altid tilføre flere kalorier og typisk gøre din anretning mere energitæt.

Dels fordi paneringen indeholder kalorier, men også fordi panering altid suger fedtstof til sig under tilberedningen, hvilket gør de færdige karbonader, frikadeller osv. mere energitætte.

Begge dele tilfører kalorier, fremfor at reducere kalorier fra din kost. Reducering af kalorier er mest interessant, hvis du ønsker et vægttab – der holder!

PRØV OGSÅ: Sprøde flæskesværspanerede torskefileter med citron og havsalt

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Luksus karbonader med ost, bacon og flæskesværspanering
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 500 gram hakket kalv- og flæskefars
  • 100 gram bacon (5 skiver)
  • 25 gram revet mozzarellaost
  • 1 æg
  • 5 soltørrede tomater (kan udelades)
  • 1 fed hvidløg (kan udelades)
  • 1 forårsløg
  • 1 terning bouillon fx okse eller svin opløst i 0,1 dl (ja, lidt) kogende vand
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 50 gram flæskesvær til panering (Anvend den puffede slags)
  • 10 gram smør til stegning
Sådan gør du:
  1. I en skål blandes den hakkede fars med mozzarellaost, æg, groft hakkede soltørrede tomater, presset hvidløg, opløst bouillon og peber.
  2. Blend flæskesværene, og hæld flæskesværspaneringen i en dyb tallerken.
  3. Form 4-5 karbonader af den blandede fars, og paner karbonaderne med de blendede flæskesvær.
  4. Rul en skive bacon om hver af karbonaderne, og steg dem i smør på en varm pande.
  5. Karbonaderne skal steges i cirka 3-4 minutter på hver side. Herefter vendes karbonaderne på højkant, så baconen steges hele vejen rundt.(TIP! Hvis baconen vil falde af, kan du snøre den med kødsnor eller stikke en tandstik ind i siden af karbonaderne)
  6. Server dine flæskesværspanerede luksus karbonader med snittet forårsløg, og noget smagfuldt tilbehør fx en sprød blandet salat eller spidskålspasta med små tomater.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

LCHF | KETOGENIC | LOW-CARB

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her