Minifrikadeller med cremet avocado og persille-creme fraiche

Minifrikadeller med cremet avocado og persille-creme fraiche
Minifrikadeller med cremet avocado og persille-creme fraiche

Har du smagt mine minifrikadeller?

Nem opskrift på minifrikadeller med avocado og persille-creme fraiche, der er verdens (måske) bedste frikadelleopskrift

Du kender det sikkert fra dig selv? De dage ind imellem, hvor du ikke har den store lyst til at stå i køkkenet og kokkerere.

Her handler det oftest om at madlavningen skal reduceres mest muligt.

Opskriften her, er ikke lang og tidskrævende, og er dermed god at lave i en travl hverdag. Men når madlavningen gerne må klares på rekordtid, giver det mening at være forberedt, og du kan forberede, ved at lave flere minifrikadeller, end du kan spise.

Når du nu alligevel skal til at lave minifrikadeller, så lav fx en dobbelt portion. Opdel så de overskydende minifrikadeller i passende portioner og fyld dem i fryseren. Så har du altid en lækker portion minifrikadeller, der kan blive en del af et måltid på rekordtid.

Udlad i øvrigt at tage alle frikadellerne med ind til spisebordet, hvis vægttab og vægtbalance er et mål, da store mængder mad nemt frister til overspisning.

SE OGSÅ: Jo, “sund” mad kan (også) gør dig federe og forhindre vægttab

Server fx en salat sammen med anretningen. Tag gerne salater og grøntsager med ind på spisebordet, det øger nemlig sandsynligheden for at familien spiser sundere.

 

Skal minifrikadellerne være små eller mini?

Nej. Er du mere til større frikadeller, er det naturligvis bare større frikadeller, du former af frikadellefarsen. Steg blot dine store frikadeller 30-60 sekunder mere på hver side.

Husk i øvrigt ALDRIG at lægge dine frikadeller alt for tæt sammen på panden, da frikadellerne så vil koge i egen saft, fremfor at stege i smørret.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Minifrikadeller med cremet avocado og persille-creme fraiche
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Minifrikadeller
  • 1000 gram hakket kalv- og svinekød
  • 2 æg
  • 1 stor løg eller 2 små
  • 2 terninger bouillon opløst i 0,1 dl kogende vand (høns eller okse)
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 15 gram smør til stegning
Cremet avocado og persille creme fraiche
  • 2 stk modne avocadoer
  • 2 dl creme fraiche (jo lettere creme fraiche, des færre kalorier)
  • 1 dusk friskt persille
  • 1 økologisk citron eller lime, fordi vi skal bruge både skallen og saften
  • ½ tsk sort peber (gerne friskkværnet)
  • ½ tsk salt
Sådan gør du:
Sådan laver du (måske verdens bedste) minifrikadeller
  1. Skræl og snit løget - gerne meget fint, så børnene ikke skal finde løgstykkerne.
  2. Rør det hakkede svine- og kalvefars sammen med æg, bouillon, snittet løg og peber.
  3. Giv en eller to stor(e) pande(r) høj varme, og lad smørret smelte. Form løbende minifrikadellerne, og læg frikadellerne af i det smeltede smør på panden.
  4. Steg minifrikadellerne i cirka 3-4 minutter til de er gyldne på begge eller alle sider.
  5. Tag minifrikadellerne af panden, pak dem ind i stanniol, og lad dem hvile i 5 min inden servering.
Sådan klargøres avocadoerne
  1. Halver de modne avocadoer, skær dem i skiver, anret en halv pr. tallerken. Krydr med salt og peber.
Sådan laver du en lækker persille creme fraiche
  1. Rens og snit den friske persille. Riv skallen fra citron eller lime, og pres saften ud i en skål. Bland citrusskal, citrussaft og finthakket frisk persille med creme fraichen.
  2. Smag persille creme fraichen til med salt og peber inden servering.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her