Lammekølle med hvidløg og rodfrugter » Provencalsk opskrift

Lammekølle med hvidløg og rodfrugter » Provencalsk opskrift
Lammekølle med hvidløg og rodfrugter » Provencalsk opskrift

Lammekølle – Provencalsk opskrift

Mør og saftig opskrift på provencalsk tilberedt lammekølle i ovn med hvidløg og ovnbagte rodfrugter fx som årets Påskelam

I skrivende stund nærmer Påsken sig, og det er tid til at dele min personlige favoritopskrift på lammekølle. Jeg elsker lam – hele året rundt!

Derfor har jeg gennem tiden lavet lammekølle på et utal af måde, og den her lammekølleopskrift er min favoritopskrift.

 

Spiser du jf. LCHF, KETO eller PALEO kostretningen?

Så vil kartofler som rodfrugtsvalg til det provencalske lam, sandsynligvis være et NO-GO for dig. Anvend i stedet LCHF-, KETO- og PALEO-venlige rodfrugter som fx knoldselleri, persillerod og pastinak.

Alternativt kan rodfrugter erstattes med 1,5 kg haricots verts bønner eller blomkålsstykker. Du har med andre ord mange muligheder, og uanset hvad, så smager tilbehøret fantastisk, når det tilberedes provencalsk sammen med lammekøllen.

Hvis det er Påsketid i læsende stund, så håber jeg du får en fantastisk Påske. Husk at påskemad og Påskelækkerier kan nydes året rundt – og IKKE kun i Påsken! Fasthold det mindset gennem Påsken og andre højtider, hvis du ønsker at holde vægten i balance.

Læs også: Ligegyldig merspisning finde ikke! – STOP, det gør en forskel.

Læs også: 4 enkle, men geniale spisetips til at holde styr på vægten i Påsken.

 

Sådan laver du langtidstilberedt provencalsk lammekølle

Er du mere til langtidstilberedt lam? Så brug lammeopskriften i afsnittet her, til at lave perfekt langtidstilberedt provencalsk lammekølle til Påske (og resten af året). Vil du lave lammekølle på under 1,5 time, så følg opskriften i selve opskriftsafsnittet.

  1. Tænd ovnen på 125 grader uden varmluft, og følg indledningsvist opskriftsafsnittet længere nede, frem til lammekøllen lægges ovenpå rodfrugterne.
  2. Sæt bradepanden i ovnen, og lad lammekøllen ovntilberede i cirka 4 – 6 timer. Tjek lammekøllens kernetemperatur undervejs. Når kernetemperaturen er 65 grader inde ved benet, er lammet færdig. Jo større lammekølle, des længere tilberedningstid.
  3. Alle ovne varmer forskelligt. Oplever du at kernetemperaturen på lammekøllen stiger for hurtigt, så skru 10 – 20 grader ned for varmen. Tilsvarende skruer du 10 – 20 grader op, hvis tilberedningen går for langsomt.
  4. Tag din langtidstilberedte provencalske lammekølle ud, og lad lammekøllen hvile i 10 minutter inden udskæring i tynde skiver og servering.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Lammekølle med hvidløg og rodfrugter » Provencalsk opskrift
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 1 lammekølle (ca. 2 kg)
  • 1,5 kg rodfrugter af eget valg
  • 2 løg
  • 6 fed hvidløg
  • 1 stor dusk frisk persille
  • 2 terninger oksebouillon opløst i 3 dl vand
  • Salt
  • Peber
  • 10 gram smør til opsmøring af ildfast fad eller bradepande
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Gnid lammekøllen med salt og peber. Snit fordelte 'hvidløgslommer' i lammekøllen med en spids kniv. Snit 3 af de 6 fed hvidløg i mindre stykker, og fyld så hvidløget i de snittede lommer i køllen.
  3. Opsmør en bradepande. Skræl og snit rodfrugterne og løgene i mindre stykker.
  4. Læg de snittede grøntsager i bradepanden. Snit herefter persille og de sidste tre fed hvidløg fint, og bland persille og hvidløg godt rundt i rodfrugterne. Krydr med salt og peber.
  5. Læg lammekøllen ovenpå bradepandens rodfrugter. Hæld bouillonen i bradepanden, og sæt bradepanden med lammekøllen og grøntsagerne i ovnen i 1 time 15 minutter ved 200 grader.
  6. Når lammekøllen er færdigtilberedt, tages den ud af ovnen. Lad den trække 5-10 minutter inden udskæring. Server din lammekølle med de ovnbagte rodfrugter.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

 

2 KOMMENTARER

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her