Nem kyllingesalat med smilende æg, avocado, tomat og frisk mozzarella

Nem kyllingesalat med smilende æg, avocado, tomat og frisk mozzarella
Nem kyllingesalat med smilende æg, avocado, tomat og frisk mozzarella

2 Personer

Hands-on tid: 10min – Total tid: 10min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

Sund mad til dage uden overskud…

Lad mig indlede med at sige, jeg kan spise et måltid som dette hver dag, og på ethvert tidspunkt af døgnet. Det er en klar personlig favorit – mums!

Vi har alle dage eller perioder, hvor vores overskud og energi, til at stå i køkkenet og lave store gastronomiske kreationer er begrænset. Inden du rammes af energikrisen, er det fornuftigt at have en PLAN B klar, for ellers klapper junkfoodfælden sandsynligvis – igen!

Arrrg… Hvor ved du det fra?

Fordi vi alle er mennesker, og derfor har dage og perioder, hvor vi er presset på tid, energi og overskud. Nu hvor du også ved du det, har du mulighed for at tage ansvar for, at have en PLAN B klar, så du er godt rustet, til næste gang du havner i en energikrise.

Har du fulgt lidt med, så har du fornemmet, at jeg er en passioneret madelsker, som finder stor glæde i at lave mad? Selv om det kan lyde utroligt, har jeg også dage, hvor jeg ikke orker at stå i køkkenet, og på de dage, er opskrifter som denne her en LIFESAVER 😀

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Nem kyllingesalat med smilende æg, tomatsauce og frisk mozzarellaost
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser
  • 300 gram færdigstegt kyllingbryst (Sted det selv, hvis du orker det)
  • 2 æg
  • 100 gram frisk spinat
  • 1 håndfuld små tomater
  • ½ avocado
  • 100 gram mozzarellaost (svarer cirka til 8 små kugler eller 1 klump)
  • 1 dl tomatpasata eller andet tomatsovs
  • Hav eller stensalt
  • Friskkværnet sort peber
Tilberedning
  1. Fyld 1 centimeter vand i bunden af en kasserolle, læg æggene i kasserollen, sæt låget på kasserollen, og bring vandet i kog.
  2. Efter 6 minutters kogetid, tages æggene af varmen og skylles med koldt vand.
  3. Skyl spinaten og tomaterne, halver tomaterne og fordel begge dele på to tallerkener. Skræl avocadoen, snit den og fordel stykkerne. Top af med tomatpasata eller anden tomatsovs.
  4. Fordel kyllingestykkerne og mozzarellaosten på de to tallerkener.
  5. Pil æggene, halver dem, og top salattallerkenerne af med de smilene æg, salt og peber.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Please enter your comment!
Please enter your name here