
4 Personer
Hands-on tid: 15min – Total tid: 30min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
Sprøde og lækre…
Elsker du også fyldte madpandekager, tortillawraps, burritos, tacos og lignende, så er spidskålswraps helt sikkert noget du skal prøve af.
Wraps af spidskål er i øvrigt en glimrende måde at reducere dine kalorier fx i forbindelse med et ønske om vægttab. Der er fx cirka 160 kalorier i en tortilla-pandekage, og skifter du pandekagen ud med et blad spidskål, når vi under 10 kalorier – Wauw!
Du kan fylde dine spidskålswraps med alt hvad dit hjerte begærer af yndlingsfyld. Jeg valgte at fylde mine spidskålswraps med spicy kyllingekebab, grønkål og urtedressing, og de smagte himmelsk!
» Jeg håber, du har lyst til at dele den lækre opskrift… » Tak!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 600 gram kylling - ideelt er udbenet kød fra kyllingeoverlår, men bryst er fint
- 1 lille fed hvidløg(kan undlades)
- 1 tsk paprika
- ½ tsk tørret oregano
- 1 knsp chili
- 1 drys salt
- 1 knsp peber
- 1 klat smør 10-15 gram
- 8 Spidskålsblade (OBS. Skyl blot bladene under rindende vand)
- 250 gram hakket grønkål
- 2 dl creme fraiche (jo lavere fedtprocent, des færre kalorier)
- 2 spsk citron
- 1 tsk paprika
- ½ tsk salt
- 1 dusk frisk fintsnittet basilikum, purløg, dild eller persille
- Giv en stor pande høj varme.
- Grib en frysepose og tilføj kylling, presset hvidløg, paprika, oregano, chili, salt og peber. Hold posen tæt og ryst alle ingredienserne godt sammen.
- Tilføj smørklatten til den varme pande, og hæld posens indhold ud på panden. Steg den marinerede kylling i 6-8 minutter på alle sider. OBS. stegetiden afhænger af tykkelsen på udskæringen.
- Hæld den stegte kylling over på et stort stykke stanniol, og pak kyllingen ind i stanniolen.
- Inden servering skæres den stegte kylling i tynde kebabskiver og smages til med salt og peber.
- Rør creme fraiche, citron, paprika, salt og krydderurter sammen i en skål.
- Anbring en passende mængde kylling og hakket grønkål i spidskålsbladene, top af med 1-2 tsk dressing og fold spidskålsbladene til wraps.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –