Ovnbagt Hokkaido græskar med timian, parmesanost og havsalt

Ovnbagt Hokkaido græskar med timian, parmesanost og havsalt
Ovnbagt Hokkaido græskar med timian, parmesanost og havsalt

Har du smagt hokkaido græskarbåde?

Prøv min nemme, lækre og lynhurtige tilbehørsopskrift på ovnbagt Hokkaido græskar med timian, parmesanost og havsalt

Trænger du også ind imellem til at variere dit tilbehør på spisebordet? Det gjorde jeg forleden, da jeg stod i supermarkedets grønt afdeling og spejdede efter grøntsagstilbehør til den lammeculotte, jeg ville servere til aftensmad.

Pludselig ramte mit blik de flotte hokkaido græskar.

Hokkaido græskar findes typisk kun i supermarkederne i efterårs- og vintermånederne, så hvis du lader dig inspirere af denne opskrift på et andet tidspunkt af året, kan det være svært at finde hokkaido græskar, men så gem endelig opskriften.

 

Hvordan smager hokkaido græskar?

Smagen minder meget om søde kartofler, men hokkaido græskar har alligevel sin helt egen smag og charme. Anvend hokkaido græskar som tilbehør til de hovedmåltider, hvor du ellers tænker tilberedte søde kartofler, peberfrugter og gulerødder passer godt til.

Her har du et nemt og lækkert tilbehør, som passer til det meste. Sidst jeg serverede ovnbagte Hokkaido græskar, var det til saftig lammeculotte og dampede blomkålsbuketter med hjemmerørt dressing.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Ovnbagt Hokkaido græskar med timian, parmesanost og havsalt
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 1 Hokkaido græskar (økologisk så skrællen kan anvendes)
  • 3-4 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret timian eller tilsvarende af frisk timian
  • cirka 25 gram revet parmesanost
  • 1 tsk havsalt eller almindelig salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Vask dit hokkaido-græskar, og del her efter græskaret over på midten, hvorefter kernerne fjernes med en spiseske.
  3. Skær de to kernefrie halvdele over i både af cirka 1 centimeters tykkelse, og anbring hokkaidostykkerne på en bradepande beklædt med bagepapir.
  4. Giv stykkerne et skvæt olivenolie, og vend stykkerne rundt i olivenolien, hvor efter du til sidst fordeler hokkaido-bådene på bagepladen.
  5. Krydr hokkaido-bådene med timian, havsalt, friskkværnet sort peber og revet parmesanost.
  6. Sæt bagepladen i ovnen, og bag hokkaido-bådene i 20-25 minutter.
  7. Vend gerne dine hokkaido-både halvejs i tilberedningen, så varmen fordeles jævnt på stykkerne

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her