Har du prøvet ostegratineret blomkål?
Prøv min nemme og lækre tilbehørsopskrift på ovnbagte ostegratineret blomkål med flødeost, basilikum og havsalt til din aftensmad
Det er ikke svært at få et indblik i, hvor mange forskellige anvendelsesmuligheder blomkål har, hvis du snuser rundt i blomkåls-opskrifterne her på hjemmesiden.
Blomkål er en super sund, vitaminspækket og mættende grøntsag, som jeg i høj grad selv bruger, og vil anbefale dig at blive gode venner med.
Hvordan kommer jeg i gang? Start fra en ende af, og find dine egne favoritter, når det gælder grøntsagstilbehør, der passer godt ind i dine personlige madfavoritter.
Jeg har tidligere løftet sløret for, at fx blomkålsris indeholder cirka 10 gange færre kalorier og flere næringsstoffer end almindelig ris. Det giver derfor ret god mening, at anvende blomkålsris, hvis du ønsker at reducerer kalorier med vægttab for øje.
Gør osten ikke tilbehørsopskriften usundt?
Nej. Det er korrekt at fx ost tilfører ekstra kalorier til dine kalorielette grøntsager, men så længe mængden holdes fornuftig, giver det mening. Hellere forkæle grøntsager en smule smagsmæssigt, end du kører træt i at spise grøntsager.
Det er i øvrigt “grøntsagsfælden” mange er faldet i, i deres opvækst og egen madlavning. Tanken om grøntsager er tænk, oplevet og lavet for triviel, kedelig og undgåelsesdrevent.
Slip kreativiteten løs, og gør det sjov og smagfuldt at spise grøntsager 😀
SE OGSÅ: GØR DET NEMMERE AT SPISE SUNDERE OG OPNÅ VÆGTTAB
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 1 blomkålshoved
- 50 gram flødeost (Urte- og pikantsmag er gode varianter)
- 50 gram revet mozzarellaost
- 1 tsk tørret basilikum eller en frisk dusk hakket fint
- 1 tsk havsalt eller almindelig salt
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Skyl og snit blomkålen i mindre buketter.
- Hæld blomkålsbuketterne over i et ildfast fad, og vend dem rundt i flødeosten.
- Top blomkålsbuketterne af med revet mozzarellaost, basilikum, peber og havsalt.
- Sæt det ildfaste fad i ovnen, og tilbered blomkålsbuketterne i cirka 20 minutter.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]
Hold da op, det smager godt. Kom lidt fløde i flødeosten, for at gøre den mere flydende, så det var lettere at blande blomkålen i. Bestemt en gemme opskrift.
Wauw – sikke en skøn feedback 😀
Glimrende ide med piskefløden 😉
Ha’ en skøn dag 😀