Har du prøvet pocherede æg med sprød salat?
Prøv min lækre opskrift på pocherede æg på bund af spinatsalat med hjemmerørt dressing, når du trænger til smagfuld selvforkælelse
Fremragende frokostide: Her får du et virkeligt skønt forslag til et sundt, nemt og mættende måltid, der i skrivende stund, anbefales at nyde i sommersolens varme stråler.
Æg er en af de fødevarer, jeg stort set altid har i huset, og det er der gode grunde til. Æg er bl.a. en genial genvej til hurtig og nem mad, æg er en billig, næringsrig fødevare, som er en fremragende kilde til protein.
Pocherede æg er noget helt særligt, hvis du spørger mig. Hvis ikke du kender til pochering, så kan jeg fortælle, at det er en anderledes tilberedningsmetode, som giver dig mulighed for, at anvende æg mange forskellige opskrifts-sammenhænge.
PRØV OGSÅ: Spidskålswraps med cremet tunmousse og æg » Sund madopskrift
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 2-3 æg
- 2 spsk eddike
- 100 gram frisk spinat
- 1 håndfuld små tomater
- 5 groft hakkede mandler eller anden nøddetopping
- 2 spsk creme fraiche eller yoghurt (for Paleo kan mayonnaise anvendes)
- 1 tsk citronsaft
- 1 dusk blandede krydderurter (Jeg anvendte dild, purløg og basilikum)
- ½ tsk salt
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- Bring 1-1,5 liter vand og 2 spsk eddike i kog i en 2-3 liters gryde.
- Slå hvert af æggene ud i en lille kop eller skål.
- Når vandet koger, tages gryden væk fra varmen, og der røres lidt kvikt rundt i vandet med en ske, så vandet snurrer rundt. Hæld så forsigtigt et æg ad gangen ned i midten af det snurrende vand.
- Stil gryden tilbage på kogepladen, men hold varmen lav til middel, så vandet ikke begynder at koge(det er nemlig ikke pochering, og vil måske ødelægge dine æg).
- Tag forsigtigt æggene op med en stor ske efter cirka 4 minutter.
- Skyl den friske spinat, snit tomaterne. Anret begge dele på en tallerken, og top af med en smule nødder.
- Snit krydderurterne fint, og bland dem i en skål med creme fraiche (eller mayonnaise for paleo) og citronsaft. Smag til med salt og peber.
- Server de pocherede æg på spinatsalaten, og fordel din hjemmerørte krydderurtedressing.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]