Har du smagt ovnbagte rødbeder?
Prøv min lette og lækre opskrift på ovnbagte rødbeder med smør, som et skønt og smagfuldt alternativ til almindelige pommes fritter
Når rodfrugtsæsonen skyde i gang, så er det lige så sikkert som “AMEN” i kirken, at jeg hiver denne opskrift frem. Opskriften på de her lette og lækre ovnbagte rødbeder er et nemt og smagfuldt tilbehør, der går fantastisk som tilbehør til alverdens mad.
Rødbeder indeholder gode kostfibre, mineraler og vitaminer, så der er flere gode grunde til at variere dit pommes frites tilbehør med rødbedeopskriften her.
De flydende kalorier der næsten er “usynlige”
Drømmer du om at få bedre styr på vægten, opnå vægten og komme i form, så får du her et vigtigt opmærksomhedsområde, der vil hjælpe dig til at lykkes.
Fedtforskrækkethed er forfærdeligt, mens fedtbevidsthed er fordelagtigt. Smør, olie, fede dressinger og andre flydende energitætte ingredienser, er ofte en “usynlige” kaloriefælde der spænder ben for fx vægttab.
Fedt indeholder 9 kalorier per gram imod kulhydrat og proteins 4 kalorier per kram, så kalorierne løber hurtigere op. Ud over fedt er meget energitæt, så anvendes fedt ofte i flydende form, hvilket gør det nemt at overse og glemme – en typisk kaloriefælde.
Tænk over det her: Olie VS Kyllingbryst
1 spiseskefuld olie indeholder 138 kalorier, hvilket modsvarer 125 gram kyllingbryst.
- Hvad tror du mætter dig mest? Ja, det jo soleklart, at det er kyllingbryst.
- Hvad overser du nemmest, når du er ude at spise eller laver mad derhjemme?
Sunde mængder er vejen frem. Spot dine oversete kaloriefælder. Juster din tilgang, din plan og din bevidsthed, så er det bare et spørgsmål om tid, før du lykkes!
Følg min Instagram og bliv meget klogere og TOP-motiveret!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 500-700 gram rødbeder (cirka 4 store rødbeder)
- 25 gram smør
- 1-2 tsk salt
- 1 tsk peber (gerne friskkværnet sort)
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Skræl og snit rødbederne i ønsket pommes frites form. I opskriften her anvendte jeg en speciel bølgekniv, så den bølgede pommes frittes-lignende effekt er altså ikke lavet med en kniv i fri hånd.
- Smelt smørret i en gryde eller mikroovn (OBS. det må ikke være rygende varmt!). Hæld rødbede pommes fritterne, salt, peber og den smeltede smør i en stor frysepose.
- Sørg for der er luft i fryseposen, luk posen af i toppen og ryst posens ingredienser godt rundt.
- Fordel dine rødbede pommes frites på en bradepande beklædt med bagepapir.
- Sæt bagepladen i ovnen og bag dem i 25-30 minutter.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]