HÅRD MOTION KAN SPÆNDE BEN
Hvis du starter ud med (alt for) intens, voldsom og hård motion og uholdbare motionsmængder, så er du næsten sikker på fiasko!
Hvorfor? Er det ikke meningen, at vi skal give den en skalle?
Det kommer an på, hvad du ønsker at opnå. Giv den endelige en intens, hård og voldsom skalle i starten, hvis du ønsker at øge risikoen for skader, opleve ekstrem ømhed og gøre det ubehageligt at træne, motionere og være aktiv.
Når vi ønsker at opbygge vaner, handler det om, at vi skal ønske at gentage handlingen igen og igen. Det er nemlig gennem gentagelse, at vaner bliver skabt og fastholdt.
SE OGSÅ: 3 BEGYNDERFEJL DU SKAL UNDGÅ SOM “NY” MOTIONIST
KAN DU HOLDE NIVEAUET I MÅNEDSVIS?
Hvor sandsynligt er det, at du kan holde ved (for) intens, hård og voldsom motion uge efter uge og i månedsvis? Nej, det er usandsynligt, og derfor ofte en dårlig strategi. Hellere opbygge gode vaner i små holdbare skridt og udvide dem gradvist over tid.
Dermed ikke sagt, at du skal skrue så meget ned for intensiteten, at din træning, motion og aktivitet keder dig og på ingen måde udfordrer dig.
Kunsten er at finde den gyldne mellemvej, hvor du synes træning, motion og aktivitet er sjovt, godt, okay rart, overskueligt og belønnende.
Det sidste punkt “belønnende”, kan godt tage noget tid at få helt på plads, men på længere sigt er det vigtigt at finde glæde, god energi og naturlig lyst i og fra dine trænings- motions- og aktivitetsvaner, og der igennem føle dem belønnende i sig selv.
Med tiden, vil du blive mere robust, hvilket måske får dig til at kunne overskue og finde glæde gradvist mere intense og hårde fysiske udfoldelser.
En vigtig tommelfingerreglen, du kan bruge hver dag og tage med dig er: Lad aldrig ønskelige vaner blive for hårde/svære eller for lette/kedelige.
SE OGSÅ: SÅDAN OVERLEVER DINE MOTIONSVANER I MODGANGSTID
FÅ SUCCES MED MOTIONSVANERNE
[mailmunch-form id="617934"]