Spinatomelet med bladsalat, tomat, mandler og græskarkerner

Spinatomelet med bladsalat og tomat » Sund opskrift på omelet
Spinatomelet med bladsalat og tomat » Sund opskrift på omelet

Spinatomelet – Nem opskrift

Lækker opskrift på spinatomelet med bladsalat, tomat, mandler og græskarkerner, der gi’r dig sund mad på rekordtid!

Jeg er vildt med omeletter i alverdens afskygninger. Omeletter kan laves nemt og hurtigt, og så er de geniale at fylde op med en masse sunde og kalorielette grøntsager.

Kender du genvejen til vægttab, fedttab og en slankere tilværelse?

Pssst… der findes ingen genvej! Der findes kun kalorieunderskud, hvis du vil af med fedtet og ønsker et holdbart vægttab. Vil du alligevel gerne høre om noget der minder om en genvej og et slankehack til vægttab, så spis flere sunde grøntsager!

SE OGSÅ: Spis flere grøntsager, bliv madmodig og få styr på vægten!

 

Hvorfor er grøntsager geniale til vægttab?

Mange tænker, at grøntsagernes eneste berettigelse i kosten skyldes vitaminindholdet. Derfor synes mange det er nemmere at snuppe en vitaminpille. Er du en af dem?

Hvis det var den primære berettigelse, ville jeg være helt enig med dig! 

Den primære årsag til, at det er smart at spise flere grøntsager, når du ønsker vægttan, er at grøntsager giver os enormt stor mæthed pr. kalorie. Mere mæthed er både praktisk og effektivt, når vi ønsker en at opnå et holdbart vægttab og en lavere fedtprocent.

Drømmer du om en slankere krop og et holdbart vægttab?

Hvis jeg skal give dig nogle simple, men super effektive spise guidelines at følge, når du ønsker vægttab og en slankere tilværelse, så er det: At skrue gradvist op for mængden af grøntsager og magre proteiner i dine indkøbs- og spisevaner.

Du vil opnå fantastisk mæthed pr. kalorie herfra, og mad der mætter, er den største hjælp til ikke at være sulten, mens du er i kalorieunderskud.

Jo flere grøntsager og magre proteiner du spiser, des mere øges sandsynligheden for at dine mindre gode madvalg (ift. vægttab) naturligt reduceres.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Spinatomelet med bladsalat og tomat » Sund opskrift på omelet
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 1-2
 
Ingredienser:
  • 4 æg
  • 3-4 klumper hakket spinat (optøet fra frost evt. i mikroovn i 2 min)
  • 1 dusk basilikum
  • ½ tsk salt
  • 2 knsp friskkværnet sort peber
  • 10 gram smør til stegning (kan undværes ved slip-let-pande for færre kalorier)
  • evt. et strejf chili, hvis du elsker at få varmen indefra
Salaten
  • 1 hånd fuld blandet bladsalat
  • 5 mandler hele eller groft hakkede
  • 4-5 små tomater
  • 1-2 tsk græskarkerner
Sådan gør du:
  1. Pres overskydende vand ud af de optøede spinatklumperne, og bland spinaten med æg, fintsnittet basilikum, salt, peber og evt. chili. Rør alle ingredienserne godt sammen med en gaffel.
  2. Giv en stor slip-let-pande høj varme, og hæld nu ægge-spinatblandingen på panden. En klat smør kan tilføjes til panden for mindre vedhæftning og mere smag(OBS: tilfører ekstra kalorier til måltidet.)
  3. Dæk panden med et låg eller stanniol, skru ned til middel varme og tilbered omeletten i cirka 4-5 minutter.
Sådan laver du salaten
  1. Mens omeletten færdigtilberedes skyldes bladsalat og tomater, hvorefter begge dele rystes fri for vand og blandes med mandler og græskarkerne.
  2. Server den blandede salat med den saftige spinatomelet.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

2 KOMMENTARER

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her