FÅ STYR PÅ TANKERNE
Bliv klædt på til at slippe angst og bekymringer, og lær at omfortolke din nevøsitet, så du kan genfinde sindsro med styr på tankerne
Vi oplever alle fra tid til anden, at være i nervepirrende situationer, hvor vi tydeligt mærker nogle helt særlige kropsmæssige følelser, som heller ikke sjældent ledsages af grublerier, bekymringer og tankemylder.
Det kan fx være nervøsitet, angst og tankemylder i forbindelse med eksamener, jobsamtaler eller en laseroperation i øjet, som den jeg stod for at skulle igennem her i videoen.
SE OGSÅ: GØR DIG “LÆKKER” SOM ARBEJDSLØS OG HJEMMEGÅENDE
Jeg havde overhovedet ikke set det ske
Hvis du følger med på min Instagramprofil og mine stories, ved du, at jeg i marts 2020 pludseligt blev ramt af en virus i mit højre øje. Både jeg selv og de dygtige øjenlæger undrer os forsat over, hvad årsagen til virus var og er…
Efter 6 måneder med medicinsk behandling, mange sygehusbesøg og -undersøgelser faldt der “ro” på mit højre øje. Desværre kostede livets modstand denne gang en del af mit perifere syn, og jeg har fået synsforstyrrelser (grå nister), jeg skal lære at leve med.
Tro mig, det har været en af de mest mentalt krævende oplevelser i mit liv, at bearbejde min nye virkelighed. Jeg have aldrig set netop de ramme mig.
SE OGSÅ: VÆRD AT VIDE: DU ER IKKE DINE TANKER OG FØLELSER!
Nu er der ro på, og så alligevel ikke helt
Situationen her i starten af 2021 er, at mit øje er begyndt at danne nye blodklar for at forsøge at reparere sig selv. Det lyder godt, men det er det ikke, når det gælder øjet. Her medfører nye blodårer typisk blødninger, gener og yderligere skader – noget jeg selvsagt ikke ønsker mig.
Løsningen / behandlingen for at imødekomme ovenstående er en laserbrænding af nethindens ødelagte område, således iltbehovet mindskes eller fjernes, og øjet dermed ikke ser behovet for nye blodårer.
Da laserbrænding i øjet kom på tale, udløste det nervøsitet og bekymring hos mig, for som lægerne ofte siger: “Der er ALTID en risiko”.
SE OGSÅ: Skab det rette mindset, nå dine mål og få bedre resultater!
Velkommen til min verden
I videoen, tager jeg dig med ind i min verden af nevøsitet, angst og bekymringer før, under og efter laseroperationen af mit højre øjes nethinde.
Jeg deler mine tanker, tips og værktøjer til at slippe bekymringer, omfortolke nevøsitet og finde mere sindsro i svære situationer.
Jeg giver dig endvidere et indblik i og illustrerer, hvordan en nethinde laseroperationen (retinal laser surgery) forløber og føles som patient.
SE OGSÅ: SKAB SELV FLERE GODE DAGE MED ET STÆRKT MINDSET
~ Jeg håber, du har lyst til at abonnere og synes godt om videoen
[mailmunch-form id="617934"]