Smagfulde blomkålsrösti med friskhakket persille og havsalt

Smagfulde blomkålsrösti med friskhakket persille og havsalt
Smagfulde blomkålsrösti med friskhakket persille og havsalt

Har du smagt blomkålsrösti?

Prøv min tilbehørsopskrift på smagfulde blomkålsrösti med friskhakket persille og havsalt » Server sundere tilbehør til dine livretter

Tilbehørsopskriften er måske en smule anderledes, end hvad du er vandt til, men de smagfulde blomkålsrösti er lækre som tilbehør til din mad. Fyld din krop med en masse sunde grøntsager, der mætter godt og smager så fuglene synger!

Jeg bliver fortsat overrasket og inspireret af nye og spændende måder at anvende blomkål på. For at se alle de inspirerende blomkålsopskrifter, jeg indtil nu har udviklet, kan du altid blot søge på “blomkål” i søgefeltet. Tryk her nu, for at se blomkålsopskriferne.

Lov mig at servere de smagfulde blomkålsrösti for dine børn. Hvem ved, måske vil de elske dem, og så har du endnu en måde, at få flere grøntager i dine børn (og dig selv). Smagen af blomkål er i øvrigt slet ikke gennemtrængende, hvis du sidder og tænker på det.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Smagfulde blomkålsrösti med frisk persille og havsalt » Sundt tilbehør
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 1 blomkål
  • 1 stort dusk frisk persille
  • 2 æg
  • 1 tsk havsalt eller almindeligt salt
  • 1 tsk peber (gerne friskkværnet)
  • 25 gram smør til stegning (Vælg ovntilberedning for færrest kalorier)
Sådan gør du:
  1. Skyl, rens snit blomkålen groft, så blomkålsstykkerne kan køres en tur igennem foodprocessoren mellemste rivejern. Har du ikke en foodprocessor, kan blomkålen rives på et rivejern med håndkraft.
  2. Rens og snit persillen. Bland persillen og den revne blomkål(blomkålsrisene) i en skål med to hele æg, salt og peber.
Sådan pandesteger du dine smagfulde blomkålsrösti
  1. Smelt smørret på en stor pande ved middel til høj varme.
  2. Fordel blomkålsblandingen, som når du laver frikadeller. Tryk dine blomkålsrösti tilpas flade, og lad dine rösti stege til de er gyldne på den ene side.
  3. Herefter vendes dine rösti, så de steges gyldne på den anden side.
Sådan ovntilbereder du dine smagfulde blomkålsrösti (spar smørret, og reducer kalorier)
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Fordel blomkålsblandingen med mellem i passende klatter på 2-3 bageplader beklædt med bagepapir.
  3. Tryk dine blomkålsrösti tilpas flade, og lad dine rösti, og sæt bagepladerne ind i den forvarmede ovn. Bag dine blomkålsrösti i 15-20 minutter, hvorefter de vendes og bages i yderligere 15 minutter.
  4. Når alle dine blomkålsrösti er gyldne, tages de ud af ovnen, og sættes til afkøling.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


 Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

7 KOMMENTARER

    • Hej Katrine, fik du stegt dine blomkålsrösti helt sprøde på den ene side, før du forsøgte at vende dem?

      Kan du have lavet dem lidt store i det? I så fald vil de blive noget svære at vende, hvorfor de kan ende med at falde fra hinanden.

      Jeg kan høre du også har prøvet ekstra husk og æg – super godt tænkt, hvis du føler at “dejen” skal jævnes lidt.

      Det svært at sige, hvad der præcist har drillet, jeg håber dog ovenstående kan give dig mod på at prøve igen 😉

      Ha’ det fantastisk

  1. Her er mine bedste tips til at give dig succes med tilberedning af blomkålsrösti 😉

    – Sørg for at anvende godt med smør.

    – Lav dine blomkålsrösti mine, så er de nemmere at vende.

    – Læg dem ikke for tæt op af hinanden, så kan du nemmer få spartlen ind under röstiene.

    – Sørg for at stege dem god sprøde på den ene side, før de vendes, så er det meget nemmere.

    – Anvend en bred spartel til at vende röstiene med.

    – Giv evt. dine blomkålsrösti lavere varme i længere tid.

    – Tildæk evt. panden i halvdelen af stegetiden med låg eller stanniol. Det vil stråle varmen ned på den utilberedte side, så den sætter sig lidt, hvilket gør dem nemmere at vende.

    – Forsøg dig frem med lidt flere loppefrøskaller(husk)

    – Anvend evt. en nyere slip let pande.

    Rigtig god fornøjelse og super god dag!

  2. Jeg har lavet hele portionen på en gang som en æggekage vendt den på et stort låg havde ingen persille kom så et hakket løg i

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her