GØR DET NEMMERE AT SPISE SUNDERE OG OPNÅ VÆGTTAB

GØR DET NEMT AT SPISE SUNDERE

Alle sundhedseksperter er enige om at vi kan spise os sundere ved at spise flere grøntsager, så hvordan gør vi det nemmere at lykkes?

Skal den abstrakte vending “at noget er sundt” bruges, kan vi gøre det om grøntsager. Grøntsager er super sunde, vitaminfyldte og som en del af vores måltider erstatter de typisk mere energitætte ingredienser og tilfører vores måltider mere kalorielet mæthed.

SE OGSÅ: 10+ GULDKORN TIL ET SUNDERE, SLANKERE OG BEDRE LIV

 

Men at vide, vi bør spise flere grøntsager, er ikke nok…

Ligesom så meget andet ved de fleste godt, HVAD vi bør gøre: “Spise flere grøntsager”.

Men det er typisk langt sværere at finde ud af, HVORDAN vi lykkes med at få vores fornuft og viden omsat til handling i virkelighedens verden med travle dage, skrigende unger og tusindevis af andre vigtige ting.

SE OGSÅ: KØKKENGREJ DER GØR DET NEMMERE AT LEVE SUNDERE

 

DIN KICKSTART GUIDE TIL AT SPISE SUNDERE

I dagens video får du mine allerbedste tips og tricks til at spise flere grøntsager, blive mere madmodig og få bedre styr på vægten – selv i en travl hverdag.

Undervejs punkterer vi også lige nogle sejlivede mad- og grøntsagsmyter, der desværre forhindrer mange i at spise flere grøntsager og lade dem indgå i hverdagens måltider.

Videoen er din kickstart guide til at spise flere grøntsager, blive mere madmodig og få bedre styr på vægten – et skridt ad gangen.

SE OGSÅ: 10 TIPS TIL ET SUNDERE, SLANKERE OG STÆRKERE LIV

 

HER ER DIN KICKSTART GUIDE I TEKSTFORM

Hvad end du er ude efter et vægttab, at komme i bedre form, opnå sundhedsfremmende effekter eller blive mere madmodig, så vil flere grøntsager i hverdagen kunne hjælpe dig, men det kræver en bevidst indsats for at ændre dine nuværende spisevaner.

Her er en kickstart guide, der kan hjælpe dig med at opnå disse mål:

  1. Start forandringen i det små og byg gradvist på, så du kan holde ved.
  2. Erstat mere energitætte ingredienser i dine måltider med kalorielette grøntsager.
  3. Gør ikke grøntsagselementet uoverskueligt, men gør det enkelt at implementere.
  4. Begynd med de grøntsager, du allerbedst kan lide og skru op og udvid derfra.
  5. Slip begrænsende overbevisninger om at grøntsager er tidskrævende og besværlige.
  6. Jo, de nemme frost grøntsager er mindst lige så næringsrige som rå grøntsager.
  7. Invester i (de lidt dyrere) færdigsnittede salater, for de hjælper dig i en travl hverdag.
  8. Du lykkes ikke nødvendigvis som alle andre, så find din egen vej til at spise sundere.
  9. Vær nysgerrig på hvordan du får sunde grøntsager til at smage (Michelin) godt!
  10. Udvis tålmodighed, for det tager tid, vilje og gentagelser at tilvænne smagsløgene.

 

BONUSTIPS TIL AT SPISE SUNDERE

  • Skab en vane om det, at du altid start med at fylde nogle grøntsager på din tallerken.
  • Tænk på grøntsager som en hoveddel af måltidet og ikke blot en side-ret.
  • Undersøg nye grøntsager og eksperimenter med dem fx en ny grøntsag hver uge.
  • Husk: at fx en dåse flåede tomater også bidrager til dit grøntsagsindtag.
  • Prøv både at bage, grille, riste, sautere, dampe og nyde grøntsagerne rå.
  • Tag udgangspunkt i opskrifter, der gør stort brug af grøntsager fx på LEVBEDRE.DK

Som afslutning får du lige et frugttip med: Spis hele frugter i stedet for juice, da det giver dig mere fiber og holder dig mæt i længere tid. Prøv også at tilføje bær til din kost for at få en masse antioxidanter.

FÅ SPIST FLERE GRØNTSAGER I HVERDAGEN

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her