ER KIKS OG SMÅKAGER IKKE USUNDE?
Kiks og småkager er ikke ernæringsmæssigt dit bedste madvalg, men hvorvidt de er usunde for dig, handler om mængden, du indtager
Der kan sagtens være plads til kiks og småkager, mens du holder styr på vægten eller lykkes med et holdbart vægttab. Ja, der er faktisk plads til at nyde alle livets fristelser som en del af en sund kost – bare ikke på samme tid.
Kunsten i at holde styr på vægten, mens vi nyde kiks, småkager og alle andre slags lækre fristelser, handler om at styre mængderne.
Glem alt om forbudt. Begynd at øve dig fra i dag af på at nyde uden at forbyde i sunde mængder, og nyd friheden – og sandsynligvis holdbarheden af dine små holdbare livsstilsændringer.
SE OGSÅ: STRIKSE MADREGLER GIVER SJÆLDENT VARIGT VÆGTTAB
Holdbare livsstilsændringer, giver holdbare resultater på vægten.
KIKS, SMÅKAGER MM. BEHØVER IKKE FEDE
Det er en udbredt opfattelse, at for at opnå vægttab eller vedligeholde en sund livsstil, skal man afskære sig selv fra alle de lækre ting i livet – inklusive kiks og fkigkssmåkager. Men som du nu allerede godt ved, er det muligt at nyde lækkerierne, mens du holder styr på vægten.
Når det kommer til vægttab, er nøgleordet “moderation” (det jeg betegner som sunde mængder). Kiks, småkager og livets andre fristelser er i sig selv ikke ødelæggende for din vægt og dit vægttabsmål, så længe du nyder i sunde mængder.
SE OGSÅ: VÆGTTABSTIP: BRUG IKKE DIG SELV SOM SKRALDESPAND
GUIDE TIL AT NYDE I SUNDE MÆNGDER
- Træn din bevidsthed: Lær dine “sunde” grænser bedre at kende. Prøv at måle eller veje kiks eller småkager, så du reelt forstår og er bevidst om portioners kalorieindhold ift. fx “rigtig” mad.
- Portionsstyring: Arbejd med dine typiske mængder, estimeringer og portionskontrol. Begynd at tag mere situationskontrol fx ved ikke at spise kiks, småkager mm. direkte fra pakken, da denne “fælde” nemt resulterer i overspisning.
- Sæt prioriteter: Hvis du virkelig ønsker at nyde kiks og småkager, så tænkt dem ind i dagens kalorieindtag, så du med god samvittighed og sindsro kan nyde en enkelt kiks og småkage her og der, uden at du føler dig som en fiasko.
- Sund balance: Sørg for, at størstedelen af dine måltider er velsammensatte og ernæringsmæssig sunde. Spis masser af grøntsager, proteiner og fuldkorn. På den måde skaber, fremmer og fastholder du en sund kostmæssig balance overordnet set.
- Praktiser opmærksom (mindful) spisning: Når du vælger at nyde kiks og småkager, så tag dig god tid til at smage, nyde og sætte pris på hver eneste bid. Det hjælper dig typisk med at føle dig meget mere tilfreds fra en mindre mængde.
- Lær af oplevelsen: Brug dit øgede nærvær og din opmærksomhed til at forstå dine smagspræferencer og hvad der virkelig tilfredsstiller dig. Nogle gange finder vi ud af, at vi “bare” har spist større mængder fristelser, fordi der har været stor tilgængelighed.
SE OGSÅ: NEMT SNACK- OG SLANKETRICK DER VIRKER TIL VÆGTTAB
TRÆN EN NY MÅDE AT TÆNKE SUNDHED PÅ
Vægttab handler om den samlede balance mellem kalorieindtag og kalorieforbrug. Det betyder ikke, at du skal afskære dig selv fra alle former for fornøjelse. Det handler om at træffe sunde valg i det store billede og undgå overdrivelse.
LÆS OGSÅ: JO, STØRRELSEN BETYDER NOGET (PÅ CHOKOLADEBAREN)
Og ja, her kan kiks og småkager kan være en del af en sund og afbalanceret kost, når de nydes med omtanke.
Vigtigst af alt skal du huske at have en positiv og realistisk indstilling til dit vægttabsmål. Livet handler om at nyde smagen af de små glæder, inklusive kiks og småkager, så længe du gør det med måde.
SE OGSÅ: NEM GUIDE TIL BEDRE SPISEVANER OG VARIGT VÆGTTAB
I takt med du får bedre styr på denne balance, kan du holde styr på vægten, opnå vægttab og nyde mere madro, mens du stadig forkæler dig selv med lækre fristelser uden at føle skyld, skam og dårlig samvittighed.
SE OGSÅ: FAMILIE, VENNER OG KOLLEGAER GØR DIG MÅSKE FEDERE
SKAL JEG HJÆLPE DIG TIL AT LYKKES?
[mailmunch-form id="617934"]