SUNDE SMOOTHIES KOSTER DYRT I DIT KALORIEREGNSKAB

SUNDE SMOOTHIES KOSTER DYRT I DIT KALORIEREGNSKAB
SUNDE SMOOTHIES KOSTER DYRT I DIT KALORIEREGNSKAB

HJÆLPER SUNDE SMOOTHIES DIG?

“Uhm” mumler du, mens du slubrer sunde smoothies i dig, for de både smager godt og gør dig sundere, eller hvad?

Ja, de sunde smoothies smager (for det meste) herligt, og det gør de fleste smoothies bl.a. fordi de indeholder en helt masse frugtsukker. Problemet er ikke at nyde et glas smoothie i ny og næ, men hvis vi overser at drikkekalorierne mætter utroligt dårligt.

Jeg nyder selv sunde smoothies, juicer mm. af og til, men jeg er meget opmærksom på mængderne og hvor ofte jeg nyder flydende kalorier, så drikkekalorierne ikke stikker af.

De fleste drikkekalorier i vores samfund er designet til at smage dejligt, mens ulempe ofte glemme – nemlig at de mætter dårligt pr. kalorie. Drikkekalorier erstatter nemlig sjældent reel mad, der mætter os, hvorfor kalorierne tilføjes oven i dagens øvrige kalorieindtag.

Personligt vil jeg faktisk heller drikke vand og nyde en sur omgang Skittles, men valget er dit og mæthedsværdien er stort set ens, da begge dele indeholder en masse sukker. Målet med artiklen, er blot at give dig mulighed for at træffe valget på et oplyst grundlag.

Og øge din bevidsthed om, at juice- og smoothievanerne kan være en lavthængende frugt til at spare dig for mange kalorier, så du kan få succes med vægttab og vægtbalance.

SE OGSÅ: JUICE KAN VÆRE EN “SUND” KALORIEBOMBE FOR DIN VÆGT

 

HVAD SPÆNDER BEN FOR DIT VÆGTTAB?

Flere “ting” kan spænde ben for din vægtbalance og/eller dit vægttab. Du ved nok bedst selv om det er smoothies og juicer. For selvom din sundhed boostes af deres vitaminer og mineraler, så er der en ofte overset bagside af “medaljen”.

Lad os se nærmere på, hvorfor smoothies og juicer kan spænde ben for vægten:

Mens smoothies og juicer ofte er fyldt med næringsrige ingredienser som frugt og grøntsager, fjernes deres mættende kostfibre ofte i processen. Kostfibre giver os en følelse af mæthed og stabilisere blodsukkeret, så at fjerne dem er slankemæssigt ufornuftigt.

De fleste sunde smoothies og juicer indeholder en del frugt (for at få dem til at smage godt). Selvom frugtsukker anses for at være mere naturligt sukker, så er påvirkningen på din krop stort set ens med almindelig sukker, og kalorierne løber hurtigt op.

I forlængelse her af, så er sunde smoothies og juicers lækre smag med at gøre dem lette at indtage i vægtmæssigt uhensigtsmæssige mængder. Flere store glas kan hurtigt drikkes, og fx nemt “æde” 1/3 af dit daglige kaloriebudget – uden at give mæthed.

SE OGSÅ: DRIKKEKALORIER KAN NEMT SPÆNDE BEN FOR VÆGTTAB

 

Sådan undgår du vægtfælden

Reducer, minimer eller eliminer drikkekalorier fra din hverdag (størstedelen af tiden). Nyd kun lidt, når du virkelig lyster sunde smoothies, juicer og andre drikkekalorier.

Vælg hele frugter og grøntsager frem for at indtage dem i juicer og smoothies, så bevares fiberindholdet og du får en natulig bedre mæthed fra dit kalorieindtag herfra.

I forlængelse med at du skruer ned for dine kalorierige drikkevaner, skruer du naturligvis op for vand, te, kaffe, light sodavand, saft, icetea mm., så dit væskebehov opretholdes.

Der er rigelig mulighed for variation, og dine drikkevaner behøver ikke blive kedelige, men husk at tælle evt. kalorierige tilføjelser med i din te- og kaffevaner. Artiklen via linket her under gør dig klogere på dine kaffevaners kalorier.

SE HER: STYR KALORIERNE I DIN KAFFE, CAPPUCCINO, LATTE MM.

Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…

 

FÅ STYR PÅ OVERVÆGTEN

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her