Har du smagt æggemuffins?
Prøv min opskrift på nemme æggemuffins med mozzarellaost og spinat » Gode som sund hverdagsmad, og geniale som madpakkeide
Min liste over mad jeg er total fan af, er faktisk ved at være tæmmelig lang. Listen synes kun at blive længere dag for dag. De her lækre æggemuffins med mozzarellaost og spinat, er jeg altså også total fan af, og de er derfor også på min favoritliste.
PRØV OGSÅ: Mættende æggemuffins med mozzarellaost og skinke
De skønne æggemuffins smager fantastisk både varme, lune og kolde. Æggemuffins kan derfor anvendes som både morgen-, middags- og aftensmad, samt madpakkeide. Du kan forvente dig god mæthed, og spinaten sikrer dig et sundt skud grønt i farten.
PRØV OGSÅ: Lækre æggemuffins med mozzarellaost og bacon
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 6 æg
- 50 gram revet mozzarella
- 1 løg
- 3 klumper frossen spinat, som er optøet og presset fri for vand
- 1 tsk salt
- 2 knsp friskkværnet peber
- Lidt olie eller smør til opsmøring
- 10 stk Muffinsforme i papir + muffinsbageplade eller faste stanniol forme
- Start med at tænde for ovnen på 160 grader varmluft / 180 grader almindelig ovn.
- Blend eller pisk æg, mozzarellaost, løg, salt og peber sammen til en æggedej.
- Smør alle muffinsformene med olie eller smør, og placer dem i de faste forme af stanniol eller i en muffinsbageplade, så æggedejen ikke flyder ud af muffinsformene.
- Hæld æggedej i dine muffinsforme, og stop cirka 1 centimeter fra kanten. Fordel en passende mængde optøet spinat i hver af muffinsformenes æggedej. Pres spinaten lidt ned i æggedejen.
- VIGTIGT: Fylder du for meget æggedej i formene, vil dejen flyde ud over kanten under bagningen, da dine æggemuffins hæver en del op.
- Bag dine æggemuffins i ovnen i cirka 20-25 minutter til de er gyldenbrune.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]