Hvad lader du styre din glæde, velvære og livskvalitet?
» Er tallet på badevægten ikke “det rigtige”?
» Er tiden på din løbetur ikke “god nok”?
» Er du blevet lidt for god til at fremhæve dig selv i et negativt lys?
Så håber jeg at denne video vil hjælpe dig godt videre…
Vores hjerne er ikke designet til at gøre os glade, men til at sikre vores overlevelse, og kombineret med behovet for at være “en del af flokken” – gerne en der klarer sig godt sammenlignet med andre, kan nemt blive ret udslagsgivende for vores fokus, glæde og generelle trivsel i livet.
En klog mand sagde engang…
“Sammenligning kan tage glæden ud af alting”
Mere præcis… Hvis vi som de fleste mennesker har tendens til, at sammenligningen og det vi måler os op i mod, er alle andres præstationer, kunnen og gøren.
Der vil nemlig altid være nogle som er bedre, klogere, hurtigere, smartere, dygtigere, sjovere osv. end dig og mig, og derfor skal vi være opmærksomme på, om vores tankevaner er kørt fast i negative sammenligningsmønstre.
Vi motiveres alle forskelligt, og derfor kan du måske undre dig lige nu og tænke: “Jamen, jeg kan mærke jeg motiveres og drives af at sammenligne mig med mennesker der klarer sig bedre end mig i livet.” I så fald hold kursen min ven!
MEN… til dig der oplever de negative sideeffekter, vil jeg invitere dig til at øve følgende: Lad dig gerne inspirere af andre, men sammenlign dig selv med dig selv, og husk at anerkend dig selv for dine positive indsatser i det gode liv, fremfor at kritisere.
Jeg har selv siddet fast i præstationskomplekset, hvor jeg brugte uhensigtsmæssige målestokken og var meget selvkritisk, og selvom det kan føles som det “rigtige” at gøre, så ved jeg også, hvor meget det stjæler af vores glæde, velvære og livskvalitet.
Hvilke uhensigtsmæssige målestokke har du/har haft?
Del nedenfor…
Alt i livet har den mening vi giver det, og kommunikerer vi negativt med os selv størstedelen af tiden, kan vi nemt ende i negative spiraler, som stjæler fra vores glæde, energi, overskud, nydelse, velvære og kvalitet i det gode liv.
Træn dig selv i at give slip på dine ødelæggende tanke- og vanemønstre. Tag styringen og skab det gode liv, du fortjener – DU KAN GODT!
~ Alt det bedste din vej…