ER TØRRET FRUGT OG NØDDER SUNDT?
Spiser du en del “sunde” snacks, herunder tørret frugt og nødder, mens du undrer dig over udeblivende vægttab?
Tørret frugt og nødder er ofte anset for sunde snacks, fyldt med næringsstoffer og smag. Men bag den tilsyneladende uskyldighed gemmer sig en potentiel fælde, der kan føre til uønsket vægtøgning og spænde ben for dine vægttabsmål.
Lad os kigge nærmere på, hvorfor de “sunde” lommesnacks nemt kan ende med at være skurken, der spænder ben for dit vægttab.
SE OGSÅ: ER BOLCHER OG SLIK MEDSKYLDIG I DIN OVERVÆGT?
SUNDHEDSILLUTIONEN OM TØRRET FRUGT
Selvom tørret frugt er en kilde til vitaminer og fibre, er de også tætpakkede med kalorier på grund af fraværet af vand. Dette gør det nemt at indtage store mængder tørret frugt uden at føle sig mæt.
Tørret frugt indeholder også en hel del naturlige sukkerarter, der frigives relativt hurtigt i dine blodbaner, hvilket typisk føre til en hurtig blodsukkerstigning, der hos nogle udløser yderligere trang til sukker, sødt og mer- og overspisning.
Det er dog ikke alle, der oplever dette, men vær opmærksom.
SE OGSÅ: JO, “SUNDE” HELSEBARER OG AVOCADOER KAN OGSÅ FEDE
NØDDER IFT. VÆGTTAB
Ja, det er helt korrekt, at nødder er rige på sunde fedtstoffer, men dette betyder også et højt kalorieindhold. Derfor er det nemt at “komme til”, at spise ret store mængder nødder, som lynhurtigt tilføjer en masse ekstra kalorier til dit daglige kaloriebudget.
Måden vi køber, serverer og spiser nødder på, gør det ofte svært at praktisere effektiv portionskontrol. Vi spiser fra posen, dåsen eller skålen, og vi overser derfor nemt, hvor mange nødder vi i sidste ende indtager.
Ofte skænker vi først mængden en tanke, når posen er tom.
SE OGSÅ: SPISER DU FOR MANGE SUNDE NØDDER, KAN DU BLIVE TYK
SÅDAN OPNÅR DU VÆGTTAB OG FEDTTAB
Hvis du ønsker et vægttab og fedttab, så er et øget fokus på dine typiske madvalg og deres kalorieindhold typisk hjælpsomt. Her taler jeg ikke om at udvikle kaloriebesættelse, men om at øge din kaloriebevidsthed, som en del af din sunde vægttabsrejse.
Sådan øger du helt konkret din kaloriebevidsthed og tager situationskontrol, så du får meget nemmere ved at lykkes med vægttab:
- Tag fx billeder af alt du spiser og drikker, så du kan blive bevidst om dine blinde vinkler, kaloriefælder og snackingvaner.
- Sæt dig en smule ind i dine foretrukne mad- og drikkevares kalorieindhold, i stedet for bare at spise og drikke løs fordi mad og drikke fremstår “sundt”.
- Mål dine portioner af tørret frugt, nødder og snacks i øvrigt for at undgå overspisning. Brug små skåle eller poser for at styre de tilgængelige mængder.
- Nyd tørret frugt og nødder som en del af en afbalanceret kost, men hold øje med mængderne for at undgå overdreven kalorieindtag.
- Spot de typiske snacking-situationer, undlad at købe tørret frugt og nødder, men vælg i stedet mere kalorielette alternativer.
- Vælg overvejende frisk frugt fremfor tørret frugt, fordi den friske frugt giver mere fylde og meget mere mæthed pr. kalorier, du indtager.
SE OGSÅ: KALORIELOGIKKEN BAG DIN VÆGT OG ETHVERT VÆGTTAB
LÆR DINE KALORIEFÆLDER AT KENDE
Vær nysgerrig på dine egne kaloriefælder. Gå til “opgaven”, som var du en detektiv på en lille sundhedsmission. Bliv opmærksom på dine typiske snacks og undgå impulsiv spisning.
Spis kun med din fulde opmærksomhed “slået til”, og lyt til din krops signaler ift. sult og mæthed.
Er du egentlig sulten, eller keder du dig bare altid på vej hjem i bilen, hvorfor du så påbegynder endnu en tømning af posen med tørret frugt og nødder, som du meget belejligt altid køber på dine indkøbsture?
Nyd gerne tørret frugt og nødder som en del af en afbalanceret kost, men hold øje med mængderne for at undgå overdreven kalorieindtag. Ofte vil nogle få og små forbedringer af dine spisevaner kunne give dig bemærkelsesværdige resultater.
SE OGSÅ: DE “SUNDE” HELSEBARER KAN SPÆNDE BEN FOR VÆGTEN
NÅR “SUNDT” BLIVER “USUNDT”
Selvom tørret frugt og nødder er næringsrige, kræver de sund bevidsthed og omhyggelig portionskontrol, hvis du vil undgå vægtøgning og benspænd for dine vægttabsmål.
Ved at nyde disse lækre snacks med opmærksomhed og moderation kan du stadig nyde de sundhedsmæssige fordele uden at falde i vægttabshindrende fælder. Du skal “blot”, som med alt andet, lære at nyde tørret frugt og nødder i sunde mængder.
Jeg skriver “blot” i citationstegn, for det kræver målrette øvelse, tålmodighed og vilje at lykkes, men når først du får det lært, vil du opleve madro, undgå sundhedsforvirring og et helt naturligt og nemt vægttab.
Få dine “dårlige” vaner frem i lyset, så kan de nemlig forbedres og forandres. For nogle er det snacking på farten eller på jobbet. For andre er udfordringen snacking om aftenen eller i weekenden, mens nogle helt tredje spiser (for meget) på andre følelser end sult osv.
SE OGSÅ: DE SMÅ DAGLIGE VALG GØR DIG FEDERE ELLER SLANKERE
Nemt er det ikke altid, så ræk ud efter hjælp, hvis du får brug for det.
Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…
FÅ STYR PÅ HVORFOR DU IKKE TABER DIG
[mailmunch-form id="617934"]