3 TIPS TIL HOLDBART VÆGTTAB, MENS DU SPISER MÜSLI

3 TIPS TIL VÆGTTAB MED MÜSLI

Drømmer du om holdbart vægttab, og elsker du müsli (mysli), så kan du sagtens få bedre styr på vægten – uden at gøre müsli mm. “forbudt”!

“Jamen, müsli indeholder jo sukker, og sukker er jo “usundt”, og når jeg spiser “usund” mad, kan jeg ikke opnå holdbart vægttab…” vel?

Bla, bla, bla… sikke en omgang vås! Desværre sidder alt for mange mennesker fast i denne begrænsende sort/hvid tænkning, der oftere bliver benspænder end succesfaktor.

Kan du også godt lide müsli? Og ønsker du nogle geniale tips til at få bedre styr på vægten, mens du nyder mad fx müsli, ingredienser og fødevarer, du elsker?

Så er jeg sikker på, du får glæde og gavn af min video her…

SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART

 

Så læn dig tilbage, slap af og tjek dagens müslitips ud…

  • “Du kan ikke spise sød og sprød müsli, mens du opnår vægttab”
  • “Müsli er energitæt og fyldt med sukker og er forbudt mad ift. vægttab”
  • “Du er nødt til at undvære müsli og andet med sukker for at tabe dig”

Påstår personer, der har læst lidt for mange sladderblade, skræmmeartikler, og går rundt i en tro, at verden er sort og hvid – hele vejen rundt.

Ovenstående påstande er naturligvis løgn og latin – det rene #bullshit

Du kan sagtens nyde müsli – ja, for den sags skyld al den mad, du elsker, nyder og holder af, mens du får eller holder styr på vægten.

I videoen, giver jeg dig ikke bare 3 sprøde tips til at nyde müsli, mens du opnår vægttab – du får også et indblik i en af de typiske fælder, der spænder ben for at skabe kalorieunderskud og opnå succes med dit vægttab.

SE OGSÅ: NEMT SNACK- OG SLANKETRICK DER VIRKER TIL VÆGTTAB

 

DROP DEN RESTRIKTIVE VÆGTTABSREJSE

Mange ser vægttab som en udfordrende rejse præget af restriktioner og afsavn. Imidlertid behøver det ikke være sådan. Ved at øge bevidstheden om nydelse og lære at nyde al mad i sunde mængder kan du opnå holdbart vægttab uden at skulle slås med store afsavn.

Begynd at øge din bevidsthed om mængder og portioner fra i dag.

Nøglen til at nyde müsli (og alt andet mad, du elsker), mens du opnår holdbart vægttab er at være opmærksom på mængderne, du spiser.

Spis ikke direkte fra pakken, drop sjuskede doseringer og opprioriter dit nærvær og din bevidsthed om mad, mængder og nydelse. Vær bevidst om sult- og mæthedsfornemmelser og stop med at spise, når du føler dig tilfreds, ikke når skålen er tom.

SE OGSÅ: VÆGTTABSTIP: BRUG IKKE DIG SELV SOM SKRALDESPAND

 

SPIS OPMÆRKSOMT, FREM FOR UOPMÆRKSOMT

Mindful spisning handler om at være til stede i øjeblikket og virkelig nyde og værdsætte maden. Når du spiser müsli, tag dig tid til at bemærke smag, tekstur og fornemmelsen af at tygge.

Fornem nydelsen fuldt og helt ved hver eneste bid eller skefuld, og vær opmærksom på hvorfor og hvordan dine spiseoplevelser giver dig tilfredshed og nydelse – selv i små (sunde) mængder.

Her er nogle trin, du kan følge for at øve dig i mindful spisning:

  1. Sluk for distraktioner: Fjern forstyrrende elementer som tv, telefon eller computer, der kan tage din opmærksomhed væk fra måltidet.
  2. Sæt dig ned og ret dit fokus mod maden: Inden du begynder at spise, kan du tage et øjeblik til at stoppe op, trække vejret dybt og rette din opmærksomhed mod måltidet foran dig. Anerkend følelsen af sult og værdsæt den mad, du har foran dig.
  3. Vær opmærksom på dine sanser: Mens du spiser, læg mærke til smag, tekstur, temperatur og duft af maden. Vær bevidst om, hvordan det føles at tygge og sluge. Forsøg at sætte pris på hvert bid og oplev smagen fuldt ud.
  4. Mærk din mæthed: Lyt til din krops signaler, der indikerer, at du er mæt. Stop med at spise, når du føler dig tilfreds, ikke når du er fyldt helt op. Det kan hjælpe at sætte pauser under måltidet for at vurdere din mæthed.
  5. Vær opmærksom på dine følelser: Mærk om du spiser af fysiologisk sult (reel sult), eller psykisk sult på grund af svære følelser som kedsomhed, stress eller trøst. Mindful spisning kan hjælpe dig med at skelne mellem sult og følelsesmæssig spisning.
  6. Øv dig i tålmodighed og accept: Vær tålmodig med dig selv. Det tager tid at udvikle opmærksomme spisevaner. Accepter, at du har både gode og mindre gode oplevelser undervejs, og vær ikke for hård ved dig selv, hvis du falder tilbage i gamle vaner.

Mindful spisning kan være afgørende for vægttab, fordi det hjælper dig med at udvikle en bevidsthed om dine spisevaner og skaber en forbindelse mellem kroppen og sindet.

Ved at være opmærksom på, hvordan du spiser, bliver du mere i stand til at genkende og reagere på kroppens naturlige sult- og mæthedssignaler. Dette kan hjælpe dig med at undgå overspisning og forbrug af fødevarer af følelsesmæssige årsager.

SE OGSÅ: SPISER DU (OFTE) UOPMÆRKSOMT? » SÅ RISIKERER DU…

 

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her