Bønnesalat med saftig kylling, fetaost, tomat og peberfrugt

Bønnesalat med saftig kylling, fetaost, tomat og peberfrugt
Bønnesalat med saftig kylling, fetaost, tomat og peberfrugt

Nyd en lækker bønnesalat med saftig kylling

Nem, sund og lækker bønnesalat med saftig kylling, fetaost, tomat og peberfrugt » Smagfuld alt-i-en hverdagslivret!

Super lækker og yderst langtidsmættende bønnesalat med kylling og fetaost. Bønnesalaten egner sig fint til hverdag, for den både hurtig og nem at lave. Laver du lidt ekstra eller er der en portion til overs, passer bønnesalaten også fint til madpakken.

Pssst… Hvis du kører striks paleo-style, ikke tolererer mælkeprodukter, kan du droppe fetaosten. Er du veganer, kan du droppe kyllingen… – You get the point, right?

SE OGSÅ: GØR DET NEMMERE AT SPISE SUNDERE OG OPNÅ VÆGTTAB

 

ET NEMT, SUNDT OG LÆKKERT VÆGTTAB

En bønnesalat med kylling, fetaost, tomat og peberfrugt udgør et nemt, sundt og lækkert hverdagsmåltid (specielt som en del af et vægttabsforløb) af flere grunde:

Proteinrigt: Kylling og fetaost er gode kilder til protein, som er givende for at opretholde muskelmasse og mæthedsfornemmelse, hvilket er vigtigt under et vægttabsforløb.

Fyldt med fiber: Bønner og grøntsager som tomat og peberfrugt er rige på fiber, der kan hjælpe med fordøjelsen, regulere blodsukkeret og holde dig mæt i længere tid.

Lavt kalorieindhold: Bønner (og grøntsager generelt) indeholder generelt få kalorier, hvilket gør det muligt at spise en forholdsvis stor og tilfredsstillende portion for få kalorier.

SE OGSÅ: SPISEVANER TIL AT OPNÅ MADRO OG NATURLIGT VÆGTTAB

 

FAVORITSALATER OG GRØNT TILBEHØR

Salater som denne er hurtige og nemme at forberede, hvilket er skønt på travle hverdage. Du kan også forberede større portioner og have rester til flere måltider. Tilpas salaten efter dine præferencer, så den bedst muligt bliver en af dine sunde hverdagsfavoritter.

En bønnesalat med kylling, fetaost, tomat og peberfrugt er et fremragende madvalg i et vægttabsforløb. Det er nemlig en nærende, lav-kalorie og tilfredsstillende måltidsmulighed, der er let at forberede og som samtidig smager helt fantastisk.

Find dine personlige favoritopskrifter på salater og grønsagstilbehør.

SE OGSÅ: MERE MÆTHED PR. KALORIE ER EN VÆGTTABS-GENISTREG

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Bønnesalat med saftig kylling, fetaost, tomat og peberfrugt
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 500 gram kyllingebryst
  • 15 gram smør
  • 750 gram haricots verts bønner
  • 2 store tomater eller 8 små tomater
  • 2 peberfrugt
  • 50-75 gram fetaost
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt, peber, paprika, karry, timian eller dine egne favoritkrydderier
Sådan gør du:
Sådan tilbereder du kyllingbryst på panden
  1. Smelt smørret på en pande ved høj varme. Når smørret er smeltet, bruner du kyllingbrystfileterne af i 2-3 minutter på hver side. Herefter krydret kyllingbrystfileterne med salt, peber, paprika, karry eller dine egne favoritkrydderier. Tag panden af varmen og dæk panden med kylling til med et stykke stanniol i 5-10 minutter.
Sådan tilbereder du kyllingbryst i sous vide
  1. Indstil din sous vide på 61 grader. Vakuumpak kyllingbrystfileterne krydret med salt, peber, paprika, karry eller dine egne favoritkrydderier. Læg dem i sous viden og tilbered dem i 2 timer ved 61 grader.
  2. Når kyllingfileterne er færdige, skæres de i tynde skiver, hvorefter kyllingen får lov at afkøle, inden det blandes i den færdige salat.
Sådan tilberedes resten af måltidet
  1. Fyld en passende gryde med 1 – 2 cm vand. Bring vandet i kog og tilsæt haricots verts bønnerne og læg låget på gryden.
  2. Efter 5 minutter, hældes vandet fra haricots verts bønnerne og de stille til afkøling
  3. Skær tomater, peberfrugt og fetaen ud i passende stykker, som vidst på serverings forslaget ovenfor.
  4. Bland æblecidereddike, olivenolie og timian. Hæld din vinaigrette over bønnesalaten og vend rundt i salaten med en ske eller hænderne.
  5. Afslut med at give din salat en smule god salt.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Retten kan fint laves i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

2 KOMMENTARER

  1. Lavede denne salat til frokost forleden dag, smagte super og mættede rigtig godt. Brugte en rest kylling fra aftenen før og tog den med på arbejde i en boks. Spiste frokost kl. 11.30 og var ikke sulten til aftensmad før kl. 20.30. En opskrift jeg varmt kan og vil anbefale til andre.

    • Hej Helle

      Jeg er super glad for at høre du kan lide opskriften. Ja, der er god mæthed at hente med denne opskrift – dejligt.

      1000 tak for din positive feedback, det betyder enormt meget for mig!

      Ha’ en fantastisk søndag 🙂

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her