Nyd den bedste bønnesalat
Opskrift på den bedste (og nemmeste) bønnesalat med vinaigrette, tomat og fetaost (samt fx mandler og bacon)
Bønnesalaten smager skønt og kan nemt indgå som tilbehør til et hav af din favoritmåltider. Bønnesalaten er let, lækker og lynhurtig at lave, så tilbehørsopskriften kan med fordel hives frem på dage hvor tiden er knap og lysten til madlavning er en by i Rusland.
Hvis du synes, at frostgrøntsager er kedelige, så giv dem kærlighed…
Hvis du fx synes at haricots verts bønner fra frost er en smule kedelige at spise, så prøv dem i denne kombination. Giv dem kærlighed med fetaost, tomat og en skøn vinaigrette, og løft hele smagsoplevelsen ved frostgrøntsager til helt nye højder – Mums!
Sådan skaber du et helt måltid: Tilføj fx finskåret kylling, mørbrad eller andet kød til bønnesalaten, så har du et nemt og velsmagende måltid der mætter både godt og længe.
BØNNESALAT MED MANDLER OG BACON
Denne lækre opskrift på bønnesalat med grønne bønner er ikke bare nem at lave – den er også den bedste bønnesalat og tilbehørsopskrift, fordi den holder 100% i en travl hverdag.
Skal den toppes med lidt ekstra godt, kan jeg anbefale dig at tilføje grofthakkede mandler og sprødt bacon inden servering.
Jamen, så bliver salaten da usundt? Nej, det behøver den ikke. Skru evt. lidt ned for fetaosten, hvis du tilsvarende skruer lidt op for “hyggen” og tilføjer mandler og bacon. Så holder du salatens samlede sundhed oppe, men du nyder en fantastisk salat.
Sundhed er nuanceret – IKKE SORT/HVID (slip dit fængslende mindset)
SE OGSÅ: DIN “SORT/HVID” TANKEGANG SPÆNDER BEN FOR FEDTTAB
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”
- 700 gram haricots verts bønner fra frost
- 8 cocktail tomater eller 2 store tomater
- 50-75 gram fetaost / puckost / salatost eller lignende
- 1 tsk æblecidereddike
- 1-2 spsk olivenolie
- 1 tsk timian (jeg anvendte tørret timian i opskriften)
- 1 tsk salt
- ½ tsk sort peber (gerne friskkværnet)
- Fyld en stor gryde med cirka 2 centimeter vand i bunden.
- Bring vandet i kog og tilsæt de frosne eller optøede haricots verts bønner.
- Lad bønnerne damp/koge i cirka 5 minutter, hvorefter vandet hældes fra og haricots verts bønnerne køles af under rindende koldt vand.
- Skær tomaterne og fetaen ud i passende stykker, som vist på serveringsforslaget ovenfor.
- Bland din vinaigrette af æblecidereddike, olivenolie, timian, salt og peber.
- Hæld vandet fra dine kogte haricots verts. Vend din vinaigrette med bønnerne, fetaosten og tomaterne.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor
LCHF | LOW-CARB | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]