SKYD DIN EGEN PLAN I SÆNK
Du inviteres hermed til at være djævelens advokat overfor dig selv med tilladelse til at skyde din egen “succesplan” i sænk
Gør en indsats for at finde fejl i din plan, inden du starter. Vær hård, kold og kynisk, når du tjekker din ellers gode slagplan igennem, og brug din erfaring fra tidligere lignende planer og projekter.
- Hvor og hvordan gik det galt sidst, du droppede en lignende plan?
- Hvornår holder din slagplan ikke en meter – fx i en travl hverdag?
- Hvor har du fejlet, faldet af sporet, droppet planer tidligere?
- Hvad ser du som din slagsplans største risiko for fiasko?
- Hvorfor er din nuværende plan ikke langtidsholdbar?
…og så videre. Du har helt sikkert fanget pointen, ikke sandt?
SE OGSÅ: JAGTEN PÅ “DEN PERFEKTE PLAN” HANDLINGSLAMMER DIG
FIND FEJL I DIN PLAN, INDEN DU STARTER
For at du kan forbedre din plan på forhånd og optimere sandsynligheden for at lykkes og få succes fremfor at få flere fiaskoer i baggagen.
Nogle af de dygtigste virksomhedsledere verden over benytter sig af at lave et pre-mortem på nye forandringer, projekter og planer. De finder ganske enkelt ud af, hvordan forandringen, projektet eller planen vil fejle.
De tager på en fiktiv tidsrejse, hvor de så at sige leger djævelens advokat overfor deres egne forandringer, projekter og planer, for at finde fejl og risici i planen og på forhånd tage hånd om dem og optimere strategien.
ET (LILLE), MEN VIGTIGT MEN…
Jeg har dog et men i denne forbindelse, denne pre-mortem øvelse kan blive en overspringshandling for dig, så du aldrig får startet på noget.
Vær nysgerrig på om du overspringshandler igen og igen ved at finde mere eller mindre sandsynlige huller i din plan, for så at droppe hele molevitten.
SE OGSÅ: UNDGÅ OVERSPRINGSHANDLINGER, OG FÅ DET TIL AT SKE
Hvis det er tilfældet, så hold lidt igen med dit kritiske syn på dine planer. Vælg i stedet et udgangspunkt, hvor du starter i det små og justerer planens uhensigtsmæssigheder løbende.
Det er trods alt bedre, at gøre noget fremfor ingenting, så overspringshandlinger ikke bliver en saboterende vane der står i vejen for dine mål, ønsker og drømme i livet.
SE OGSÅ: HACK DIN MOTIVATION OG SKAB POSITIVE FORANDRINGER
FÅ STYR PÅ DIN STRATEGI TIL SUCCES
[mailmunch-form id="617934"]