
Karry-kokosmælksbraiseret kyllingbryst
Prøv den nemme opskrift på mør, saftig og smagfuld karry-kokosmælks braiseret kyllingbryst med mandelsplinter
En skøn hverdagsret der smager himmelsk
Hvem elsker ikke en god omgang kylling i karry? Jo, jo, der skal der nok være en enkelt her og der, som ikke er fan af karry, men jeg tør vædde på at en saftig kylling i karrysovs er et hit hos de fleste 😉
Lige som med alle andre retter, så er der flere måder at lave kylling i karry på. Metoden jeg deler med dig her, er en af mine favoritmåder, at sikre en mør og saftig kylling i en skøn karry-kokosmælks-sovs. Toppingen med mandelsplinterne giver en retten en skøn tekstur.
Hvad med tilbehøret? » Her er mine forslag…
Mulighederne for valg af tilbehør til kylling i karry er mangfoldige. Jeg vælger typisk en eller anden form for grøntsager. Det kan fx være:
- Blomkålsris med smør og fløde
- Lækre squash/zucchini-pasta med persillepesto – Sunde grøntsagsspiraler
-
Ostegratineret ovnbagt spidskål og løg med flødeost salt og peber
Du kan også vælge den nemme løsning, og snuppe en pose færdigsnittet frostgrønt fx fintsnittede wok grøntsager.
Min sovs skiller! » Hvad gør jeg for at samle sovsen igen?
Der findes flere tips og tricks til at samle en skilt sovs. En af de mest effektive tricks jeg kender er “STAVBLENDER-TRICKET”. Skulle det ske i opskriften her eller i en anden sammenhæng, så forsøg at stavblende dig til at få samlet sovs igen. GOOD LUCK
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 600 gram kyllinginderfilet eller kyllingbrystfilet delt i fire
- 1 stort løg (skrællet og fintsnittet)
- 1 dåse kokosmælk (vi skal bruge cremen, så undgå at ryste dåsen)
- 2-4 tsk karry alt afhængigt af styrke
- 1-2 tsk gurkemeje (kan udelades)
- 1 stk hønsebouillon terninger
- 2 spsk smør eller kokosolie
- 10 mandler (hakkede i mandelsplinter)
- Salt
- Giv en stor pande høj varme, og lad smør eller kokosolie smelte.
- Brun kyllinginderfileterne af i cirka 1 minut på hver side, hvorefter de lægges fra på en tallerken og dækkes til med stanniol/alufolie.
- Tilsæt karry og gurkemeje til pandens resterende varme fedtstof og svits det af i 20-30 sekunder.
- Tilføj det fintsnittede løg til panden, og sauter løgstykkerne i karry, gurkemeje og fedtstof.
- Tilføj cremen fra kokosmælken og bouillonterningerne til panden. Skru pandens varme ned til lige over middel, og lad karrysovsen koge lidt ind og samle sig under omrøring.
- Efter nogle minutter lægges de forstegte kyllinginderfileter tilbage på panden i karrysovsen, og braiseres i karrysovsen i yderligere 5 minutter.
- Tilføj grove mandelsplinter som topping inden servering.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
– Bon appétit –