
4-6 Personer
Hands-on tid: 10min – Total tid: 30min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
Nemt, mættende og smagfuldt tilbehør…
De fleste grøntsager smager bare bedre med en eller anden form for fedtkilde. Det er naturligvis min personlige mening, og ja, jeg er helt med på, at “tricket” tilfører de grønne herligheder ekstra kalorier, som jo vi rent faktisk kan skære væk og undlade – MEN…
Selvom ovenstående holder hundrede procent i teorien, så oplever jeg ofte, at folks skræk for at tilføje kalorier fra fedt, ofte gør, at de løber panden mod muren. De spiser med tiden mindre og mindre grønt, simpelthen fordi det bliver for (Gab – Zzzz) kedeligt i længden.
Den perfekte plan, som ikke kan holdes i længden, kaster ingen succes af sig.
DERFOR… bør du istedet sigte mod, at gøre dine grøntsager interessante, spændende og velsmagende, uden hæmningsløst at tilføre kalorier i form af fedt. Denne strategi udvider dine muligheder for tilberedning, tilfører smag, og gør det nemmere at holde ved.
Det er ikke det du gør få gange, der gør den største forskel, men der imod de vaner, rutiner og det du er konsistente med.
Denne filosofi gælder tillige meget andet i livet. Hellere små konsistente skridt, end store skridt, du ikke kan fastholde. Vi kender alle en, som købte træningstøj, træningsmaskiner og/eller fitnessabonnement – startede for hårdt ud, og droppe hele møllen efter kort tid.
Har jeg ret? – Nemlig… måske det faktisk er dig selv 😉 – Det er helt OK!
Du har blot fundet en strategi, som ikke var optimal til at give dig langvarrig succes. Prøv istedet en anden strategi, fx mindre skridt, som du kan fastholde. Flyt dig blot lidt i den rigtige retning, hver eneste dag, og skab de resultater, du er ude efter på længere bane.
Nu til dagens opskrift… som står på ostegratineret ovnbagt spidskål og løg med flødeost salt og peber. Jeg elsker at anvende spidskål i min madlavning, for det er en lækker og mættende grøntsag, som kan anvendes i vildt mange sammenhænge.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 1 spidskål på omkring 800 gram
- 3 løg
- 100 gram flødeost
- 50-75 gram revet mozzarellaost (eller andet revet ost)
- 1½ tsk hav- eller stensalt
- 1 tsk friskkværnet sort peber
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Snit med en kniv eller riv med et mandolinjern, spidskål og løg i små strimler.
- Hæld spidskål- og løgstrimlerne over i et ildfast fad. Lun flødeosten i en kasserolle eller mikroovn, så flødeosten bliver flydende.
- Tilføj den flydende flødeost, salt og peber til det snittede spidskål og løg, og bland hele molevitten godt sammen.
- Top spidskål- og løgblandingen af med revet mozzarellaost, sæt det ildfaste fad i ovnen, og tilbered herligheden i cirka 20 minutter.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
Har flere gange ville udskrive en af dine opskrifter, men når man trykker på print kommer opskriften lige frem og så ryger man tilbage på din side?
Er det noget du har hørt fra andre Til orientering så er det både fra iPad og iPhone
Hej Ilse
Det er første gang jeg høre om det.
Hvilken en af printknapperne benytter du, når du forsøger at printe?
Der findes en grå knap øverst, den bør tage dig til printerfunktionen.
Den grønne ifbm. opskriftsdelen gør blot opskriften klar til print.
lad mig høre fra dig, så vil jeg forsøge at hjælpe
God aften 😉
Det er den grønne knap jeg bruger, da den kun tager selve opskriften (så vidt jeg kan se inden den forsvinder igen ).
Når jeg prøver at bruge den grå, så kommer der godt nok sider til udskrift frem, men det er så hele siden, med dine kommentarer. Det kan jo være godt nok, men når jeg kun har brug for selve opskriften, er det lidt træls at det ikke virker med den grønne knap
Ha’ en god dag
Hej Ilse
Den grønne knap virker kun på en computer, og kræver der trykkes Filer og Udskriv efterfølgende.
Den grå knap er nok den nemmeste løsning for dig på nuværende tidspunkt.
Jeg er sikker på, du finder den bedste løsning 😉
God weekend 😀
Tak for svar også god weekend til dig
Hejsa – vi har lige fået ostegratineret spidskål her til aften – mums det var lækkert 🙂 Helt sikkert noget, jeg vil lave igen. Tak for endnu en god opskrift.
Hvor lyder det lækkert Susan 😉
Tak for din skønne feedback – Rigtig god søndag 🙂
Mums! Jeg lavede retten med ca. 350 g. flødeost halv smagsneutral og halv urter og hvidløg og det smagte bare helt fantastisk! Desuden brugte jeg også noget mere revet mozarella end der står i opskriften
Sikke nogle smagfulde og lækre opgraderinger 😀
Dejligt du synes retten smagte fantastisk – Ha’ en skøn weekend 😉