Har du smagt mine ostefrikadeller?
Prøv min nemme, sunde og lækre frikadelleopskrift på smagfulde ostefrikadeller med squashpasta og purløgs-persillecreme
Jeg lover dig for, at de små lækkerbiskener smager himmelsk, så du bliver nok nødt til at prøve opskriften snarest i dit eget køkken. Her i opskriften serveres ostefrikadeller med en skøn purløgs-persillecreme og squashpasta.
Invester i et juliennejern/strimmeljern/spiralizer – kært barn har mange navne. Det er et køkkenredskab, jeg synes er et absolut ‘MUST’ i køkkensortimentet. Fremtryl sprøde og lækre strimler af squash, gulerod, kinaradise osv. i din madlavning på rekordtid.
SE OGSÅ: KØKKENGREJ DER GØR DIG SUNDERE OG DIT VÆGTTAB NEMMERE
Grøntsagsstrimler giver de fleste retter et frisk og kreativt udtryk. Grøntsagsstrimlerne gør sig særdeles godt i blandede salater, som tilbehør til gryderetter og som i opskriften her, til at servere squashen på en spændende kunstnerisk måde.
SE OGSÅ: Spis flere grøntsager, bliv madmodig og få bedre styr på vægten!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 1000 gram hakket kalv- og svinekød
- 50 gram revet ost fx parmesan-, cheddar- eller mozzarellaost
- 2 æg
- 1 løg
- 2 terninger oksebouillon opløst i 0,1 dl kogende vand (ja, meget lidt vand)
- 1 tsk peber (gerne friskkværnet)
- 15 gram smør til stegning (kan minimeres ved slip-let-pande)
- 2 stk squash
- 4 dl creme fraiche (jo lavere fedtprocent, des færre kalorier)
- et godt bundt friskt purløg
- en smule frisk persille
- ½ økologisk citron (vi skal bruge både saft og skal)
- 1 tsk peber (gerne friskkværnet)
- 1 tsk salt
- Rens og snit løget fint. Bland hakket kalv- og svinekød med æg, ost, fintsnittet løg, bouillonen, salt og peber.
- Giv en eller to pander høj varme(så alle frikadellerne kan steges i en omgang), og lad smørret smelte.
- Mens smørret smelter, former du ostefrikadellerne med en spiseske, og lægger dem ned på panden i det smeltede smør.
- Steg frikadellerne ved høj varme i cirka 3-4 minutter på hver side.
- Tag frikadellerne af panden, pak dem ind i stanniol, og lad dem hvile i 5 min inden servering (tricket giver dig verdens mest saftige frikadeller. Kan undlades for sprødere stegeskorpe.
- Tag din juliennejern/spiralizer/strimmeljern og riv flotte pastalignende strimler af de to squash.
- Rens og snit purløg og persille i små stykker og bland det med creme fraiche, salt og peber, samt saft og skal fra en halv økologisk citron.
- Server de gyldne ostefrikadeller på en bund af squashpasta og purløgs-persillecreme.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]
Nam, nam! En skøn inspiration til dagens aftensmad! Man må jo erstatte, hvis man ikke lige har det hjemme; jeg brugte en halv avocado og mosede den med lidt tyrkisk yoghurt, hakkede persille og hoppeløg fint og kom det i. Som vegetar spiser jeg hellere quorn, så det blandede jeg med revet ost og røget paprika, og jeg lynstegte min squashetti i ghee.
Hej Caroline,
Skønt at høre du erstattede/improviserede dig til et velsmagende resultat 🙂
Ha’ en fantastisk dag 😉