Oksekødsfyldte peberfrugter med ost, broccolifritter og champignon

Oksekødsfyldte peberfrugter med smeltet ost, broccolifritter og champignon
Oksekødsfyldte peberfrugter med smeltet ost, broccolifritter og champignon

Lækre oksekødsfyldte peberfrugter

Prøv min nemme og lækre opskrift på oksekødsfyldte peberfrugter med smeltet ost, broccolifritter og champignon fx som gæstemad

Hvis du ikke endnu har prøvet oksekødsfyldte peberfrugter, så lov mig at gøre det hurtigst muligt. Kombinationen af ovnbagt peberfrugt, bøfkød og gratineret mozzarellaost, smager så fuglende synger. Lav livretten på kun 30 minutter!

PRØV OGSÅ: Kyllingefrikadeller med knoldsellerirösti og squash med pesto

Broccolifritterne er stort set altid et hit hos børn som voksne, og de fungerer fortræffeligt som alternativ til fx dampet broccoli. Naturligvis rummer opskriften også smørstegte champignons, hvis smag penetrerer vores varme hjerter med deres blide kærlighed.

PRØV OGSÅ: Sprødstegt kyllingeoverlår med friske asparges og blandet salat

Alt i alt en mundvandsprovokerende opskrift, der batter!

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Oksekødsfyldte peberfrugter med smeltet ost, broccolifritter og champignon
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Oksekødsfyldte peberfrugter
  • 600 gram hakket oksefars
  • 1 løg
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 50 gram revet mozzarellaost
  • 4 store røde peberfrugter
Broccolifritter
  • 1 stort broccoli (500 gram)
  • 20 gram smør (mere smør gør dem sprødere, men tilføjer flere kalorier)
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Smørstegte champignons
  • 500 gram friske champignoner (eller 1 glas champignoner)
  • 10 gram smør (kan undlades eller reduceres for færre kalorier)
Sådan gør du:
Sådan laver du oksekødsfyldte peberfrugter med smeltet ost
  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Skræl og snit løget fint og bland det i en skål med hakket oksefars, salt og peber.
  3. Skyl peberfrugterne, halver dem, og fjern stilkene og kernerne.
  4. Beklæd en bageplade med bagepapir og placer de halve peberfrugter på bagepladen.
  5. Fordel den blandede oksefars i de halve peberfrugter og top af med mozzarellaost.
  6. Bag peberfrugterne i 20-25 minutter.
Sådan laver du lækre broccolifritter som tilbehør
  1. Skyl broccolien og skær alle buketterne af. Snit herefter alle buketterne fra stok mod blomsten i tynde slices.
  2. På en bageplade beklædt med bagepapir, blandes broccoliskiverne med olivenolie eller smeltet smør, hvorefter de fordeles jævnt ud på bagepladen.
  3. Bag også broccolifritterne i ovnen i 20-25 minutter.
Sådan laver du smørstegte champignoner
  1. Skyl, rens og skær bunden af alle champignonerne. Skær de hele champignons i halve eller kvarte både.
  2. Grib en stor pande, og smelt smørret ved høj varme.
  3. Sauter champignonerne i smørret i 5-7 minutter.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LCHF | KETOGENIC | LOW-CARB

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her