Har du smagt mine pizzamuffins?
Prøv min opskrift på pizzamuffins med tomat, ost, skinke, peberfrugt, og pepperoni » Gode i madpakken, på farten eller som nem frokost
De fantastiske muffins mætter fabelagtigt, og smager de så fuglene synger. Jeg laver næsten altid en dobbelt portion, så jeg kan fylde fryseren godt op med overskydende pizzamuffins. På den måde har jeg altid et let og mættende måltid klar.
Du kan anvende dine lækre pizzamuffins som både morgenmad, frokost, aftensmad eller mellemmåltider. De er også geniale i madpakken eller som mad på farten.
PRØV OGSÅ: Æggemuffins med mozzarellaost og skinke » Nem madpakkeide
Første gang jeg lavede pizzamuffins, fyldte jeg lidt rigeligt æggedej i hver muffinsform. Jeg opdagede hurtigt, at de hæver en hel del under bagningen, så æggemassen væltede ud af formene – FLOT KLARET, for nu kan du undgå denne fejl.
PRØV OGSÅ: Nemme æggemuffins med mozzarellaost og spinat » Madpakkeide
Yderst fryseegnede: Dine pizzamuffins er yderst fryseegnede, hvilket gør det nemt for dig at forbedrede en større mængde, som du kan tage op ved behov. Opvarm fx dine pizzamuffins i mikroovnen på få minutter – Voila, så er der mad!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 8 æg
- 50 gram revet mozzarella eller parmesanost (for paleo)
- 50 gram pepperoni
- 100 gram skinke i tern eller strimler
- 1 peberfrugt
- 5 små tomater
- 1 tsk salt
- 2 knsp friskkværnet peber
- 1-2 spsk kokosolie, olivenolie eller smeltet smør til formene
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft eller 200 grader almindelig ovn.
- Slå æggene ud i en blender- eller piskevenlig skål. Tilføj salt og peber, og pisk eller blend æggene sammen.
- Hiv din slip-let belagte muffinsform frem eller dine papir-muffinsforme, hvis du anvender sådan nogle. Smør formene op med kokosolie, olivenolie eller smeltet smør.
- Fyld æggemassen i dine forme. OBS. Stop cirka 1,5 cm fra kanten af dine muffinsforme.
- Snit pepperoni, peberfrugt og tomater i mindre stykker. Fordel herefter tomat, ost, skinke, pepperoni og peberfrugt ligeligt i alle dine æggefyldte muffinsforme.
- Sæt dine pizzamuffins i ovnen, og tilbered dem i cirka 20 minutter, til de er gyldne og lækre.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]
Hej og tak for lækre opskrifter 🙂
Jeg tænker lidt på, om ikke det er nemmere at komme fyldet i æggemassen og derefter i formene?
Mvh Sus
Hejsa Sus
Velbekomme 😀
Det kan du sagtens gøre. Jeg fordeler fyldet efterfølgende, for at være sikker på, at alt fyldet fordeles nogenlunde ligeligt.
Ellers kan vi jo ende en muffin som indeholder meget ost og peberfrugt, men næsten ingen skinke og peberfrugt osv…
En anden lille årsag til at vente med fyldet er, at æggedejen “plumper” ret meget, når det fyldes i formene 😉
Prøv dig frem 😉 Nu ved du mere om hvorfor jeg gør som jeg gør…
God fornøjelse
Hejsa
Endnu en skøn opskrift. Min mand var vild med at han stod for at fordele fyldet. Vi dækkede bunden med æg, og fyldte derefter fyld i. Efterfølgende blev resten af æggene fordelt. De var simpelthen skønne.
Endnu engang tak for at dele dine skønne opskrifter med os.
Det lyder helt fantastisk godt 😀
Tusinde tak for din skønne feedback 😉
Ha’ en fantastisk weekend Pia
Kan de fryses?
Ja, de er yderst fryseegnede 😉
Hej dejlig opskrift.. smager de godt kolde? Vh lid
Tusinde tak, jeg synes også de er lækre kolde – haps 😉