TANKEMYLDER » SLIP OVERTÆNKNING OG BEKYMRINGER

SLIP FRI AF DIT TANKEMYLDER

Tankemylder, overtænkning, spekulation, bekymringer og grublerier stjæler nærvær, handlekraft og livskvalitet fra dig

Måske du kender det, at stå i en situation, hvor du ikke kan gøre mere end, du har gjort for at påvirke udfaldet, resultatet eller afgørelsen af (indsæt selv et eller andet vigtigt)?

Nemlig… måske du så har oplevet at din hjerne har tendens til at gå i selvsving?

Overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier kan fylde meget mellem ørerne, være drænende for din energi og kvæle din glæde, velvære og livskvalitet.

SE OGSÅ: JAGTEN PÅ “DEN PERFEKTE PLAN” HANDLINGSLAMMER DIG

 

Det tager tid at lykkes, men det er indsatsen værd

Nej, videoen (i dens korte længde) vil sandsynligvis IKKE være en komplet løsning på al slags overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier. MEN videoen er mit forsøg på at hjælpe dig godt i gang, så du kan tage styringen over tankemylderet – ét skridt ad gangen!

Ligesom alle vores andre vaner, så har vi ofte “øvet” os på dem i mange år. Vi har vænnet os til, at når vi føler, tænker, mærker, ser eller sanser “noget”, så reagerer, gør, handler eller igangsætter vi et bestemt handlemønster, for at opnå en belønning.

Vaners opbygning består af en UDLØSER (trigger), en handling (mentalt eller fysisk) og en efterfølgende følelse af belønning. En belønning kan fx være blot en lille reduktion i den stress, vi oplever.

Belønningen fra vores “dårlige vaner” behøver altså ikke altid være tilfredsstillelse efter at have spist et stykke chokolade. Hvad er belønningen overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier?

SE OGSÅ: HVIS BÆGERET ER FYLDT, KAN DER IKKE HÆLDES MERE I

 

Tankemylder kan lede til stress, depression, mistrivsel mm.

Mange der oplever overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier oplever, at det på en eller anden måde “er det rigtige” – at det giver mening og gør en reel forskel, selvom tankemylderet på samme tid kan være yderst berøvende for livskvaliteten.

Allerede her opstår der en ny mental konflikt, der kan lede til mere tankemylder.

Vi kan oplever overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier som givende, mens vi samtidigt oplever overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier som berøvende.

Kunsten ligger i balancen. Nogle gange og i nogen grad, giver det mening at tænke og spekulere over vores muligheder og potentielle udfald i svære situationer. Men når vores tænkning, spekulation, bekymring og grublerier ikke reelt kan ændre noget, så er det spild af tid, energi, ressourcer og ødelæggende for vores glæde, velvære og livskvalitet.

Får vi ikke styr på overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier, så kan tankevanen tage til i styrke og omfang, og resultere i stress, depression, mistrivsel mm.

SE OGSÅ: TØM HOVEDET OG FIND OVERSKUD TIL DE VIGTIGSTE TING

 

AFSÆT ET FAST TIDSRUM TIL GRUBLETID

Tankerne kommer og går, men du kan lære at styre, hvornår du vil beskæftige dig med tankerne. Afsæt et fast tidspunkt hver dag fx 1 time mellem 16-17, eller et andet tidsrum, der passer til dig.

MERE ER IKKE BEDRE. Nej, det hjælper ikke at gruble mange timer hver dag, det vil blot æde din tid, velvære og livskvalitet op i højere grad.

Hver gange tankemylderet starter, siger du til dig selv: “Det vil jeg først beskæftige mig med mellem 16-17”. Herefter re-fokuserer du på noget konkret og handlingsorienteret i nuet fx en aktivitet, opgave, samtale eller dit åndedræt.

Det kræver vedholdenhed, og det skal gentages igen og igen, men første skridt er ikke at slippe tankemylderet på én gang, men at reducere, begrænse og styre, hvornår og hvor meget, du beskæftiger dig med tankemylder, grublerier, bekymringer mm.

Teknikken, metoden og arbejdet med at massere nye tankevaner ind i din hverdag, stammer fra metakognitiv terapi, og har hjulpet mange mennesker til at opnå mere frihed, glæde og sindsro.

SE OGSÅ: STYR DIT FOKUS » DU ER IKKE DINE TANKER OG FØLELSER

 

Accepter din situation, og ræk ud efter en hjælpende hånd

Nemt er det ikke (og jeg øver selv, når jeg registrerer en optrapning af tankemylder), men øvelse gør mester. Ja, det tager tid, men lad os rette fokus mod at øve os på at blive bedre.

Kan du ikke selv overskue situationen og dine muligheder i forhold til din overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier, så er det vigtigt, du rækker ud efter hjælp.

Du skal klædes på med vejledning, viden og værktøjer til at arbejde med overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier, så du kan lykkes og se lys for enden af tunnelen.

Jeg håber, videoen her vil inspirere dig til at gøre en indsats selv eller række ud efter hjælp, så du ikke lader overtænkning, spekulation, bekymring og grublerier stjæle dit liv.

SE OGSÅ: GLEM DEN PERFEKTE PLAN OG TAG DET FØRSTE SKRIDT NU

 

SLIP FOR TANKEMYLDER OM NATTEN

At slippe for tankemylder om natten kan være en udfordring, men der er nogle effektive strategier, du kan prøve for at berolige dit sind og få en bedre nattesøvn:

  1. Afbalanceret livsstil: Sørg for at dyrke motion regelmæssigt, spise sundt og få nok væske i løbet af dagen. En sund livsstil kan bidrage til at reducere angst, stress og forbedre søvnkvaliteten.
  2. Stresshåndtering: Implementer stresshåndteringsmetoder som dybe vejrtrækninger, meditation eller yoga i løbet af dagen for at berolige dit sind og reducere angstniveauer.
  3. Planlægning før sengetid: Lav en liste over bekymringer eller opgaver, du skal håndtere næste dag, før du går i seng. Dette kan hjælpe med at frigive tanker fra dit sind og forhindre dem i at holde dig vågen om natten.
  4. Tanker der dukker op om natten: Tilføj til listen ovenfor, hvis der dukker nye tanker op i løbet af natten, som holder dig vågen. Re-fokuser herefter på åndedrættet igen og igen, eller start fra 300 og træk 7 fra hele vejen frem til 0 – igen og igen.
  5. Skab en beroligende rutine: Skab en beroligende rutine før sengetid, der signalerer til din krop, at det er tid til at slappe af og falde i søvn. Dette kan inkludere at læse en bog, lytte til beroligende musik eller tage et varmt bad.
  6. Sørg for et behageligt sovemiljø: Skab et behageligt og afslappende sovemiljø ved at holde dit soveværelse køligt, mørkt og stille. Brug også en behagelig madras og pude, der passer til dine præferencer.
  7. Undgå skærmtid før sengetid: Undgå at bruge elektroniske enheder som telefoner, tablets eller computere mindst en time før sengetid, da skærmtid kan forstyrre din søvnrytme og bidrage til tankemylder om natten.

Husk, at det kan tage lidt tid at finde den rette kombination af strategier, der virker bedst for dig. Vær tålmodig og konsekvent i dine bestræbelser på at forbedre din søvnkvalitet, og søg professionel hjælp, hvis tankemylder fortsætter med at være et problem.

SE OGSÅ: 35 GODE RÅD TIL EN BEDRE NATTESØVN OG SØVNKVALITET

 

HVILKET 1. LILLE SKRIDT KAN DU TAGE I DAG?

[mailmunch-form id="617934"]

 

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her