Styr dine mellemmåltider
Sådan styrer du dine mellemåltider, når sulten melder sig mellem hovedmåltiderne, hvis dit mål er holdbart vægttab – én gang for alle!
Du har formentligt også brug for mellemmåltider af og til? Måske du spiste morgenmad omkring klokken 7:00. Nu er klokken cirka 10:30, og sulten begynder at trænge sig på igen.
Dit næste hovedmåltid er først omkring klokken 12:00, og det føles som en evighed at vente så længe med at spise…
Skal du spise eller springe over et mellemmåltid?
Der findes ikke ét korrekt facit her, og det er heller ikke sikkert at det er om formiddagen, du oftest oplever sulten trænge sig på. Det kan være, du føler sulten trænge sig på om eftermiddagen eller om aftenen inden sengetid – eller på andre tider i løbet af dagen.
Hvor lidt skal der egentlig til lige nu?
Det er et rigtig godt spørgsmål at stille dig selv oftere. Mange der ønsker vægttab, spiser nemlig typisk for store og for energitætte mellemmåltider.
Måske du lader “Når jeg er sulten, så spiser jeg mig godt mæt”-vanen styre?
Nogle har tendens til at lade denne vane styre, og spiser derfor ret store mellemmåltider. De spiser måske ret meget kl. 10.30, og frokostsulten kl. 12 dukker derfor ikke op. Men frokostpausen holdes jo alligevel, og der plejer de at spise frokost, så det gør de så.