Slut fred med sultekurene, og opnå et varigt fedttab med bedre madvaner

UPGRADED Low-Carb
UPGRADED Low-Carb

Vær mæt og glad, mens du smider fedtet

Nu skal det være slut med flere udmattende sultekure. Skab i stedet en bedre livsstil med bedre madvaner som mætter dig bedre, mens du formår at være i et kalorieunderskud.

Kalorieunderskud er selvsagt den eneste vej til fedttab. Derfor giver det god mening at skabe, træne og fastholde madvaner der målrettes mod at få så god mæthed per kalorie som muligt. Spis dig derfor gerne mæt i gode proteiner og masser af grøntsager.

Hvordan fungerer et fedttab egentligt?

Uanset hvilken kost vi spiser, så handler fedttab om at vi indtager færre kalorier end vi forbrænder. Der findes altså ingen magisk mad. Det der derimod findes er mad der mætter bedre end andet, og dermed gør det nemmere at være i kolorieunderskud.

Når vi spiser mad der gør det nemmere at være i kalorieunderskud, vil vi også gøre det nemmere for os selv at smide fedtet og opnå andre fordele ved en sundere livstil.

Du kan læse mere om fordelene ved bedre spisevaner her…

Husk al ny begyndelse typisk er svær…

Nye madvaner kræver ekstra energi og fokus i starten. Du skal tænke mere over, hvordan du køber ind, sammensætter dine måltider, tilpasser mængder osv. For at hjælpe dig godt på vej, har jeg delt mere end 400 inspirerende opskrifter med dig på levbedre.dk.

 

Tre-trins raket til bedre spisevaner

1. Begræns dit energiindtag af energitætte madvarer

Den største ændring fra dine nuværende spisevaner, vil sandsynlighvis være, at du skal skrue ned for indtaget af energitætte madvarer. Færdigmad, snacks, slik, kager mm. indeholder mange kalorier per 100 gram og giver dårlig mæthed per kalorie.

2. Spis flest proteiner og grøntsager størstedelen af tiden

Spis dig mæt, glad og energisk i kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg og gerne bunkevis af grøntsager. Lad proteiner og grøntsager udgøre størstedelen af dine tallerkener, måltider og spisevaner. Nå ja, nyd så resten af livets fristelser i mere begrænsede mængder.

3. Brug kroppen og ikke klokken til at fornemme om du er sulten

Fornem om din sult er reel, eller om det bare er tørst, uro og svære følelser der driver dig til at spise. En vis struktur i dagens hovedmåltider kan være fornuftigt, men lad dig som udgangspunkt ikke styre af klokken, men brug kroppen. Mærk om du reelt er sulten.

Mæthed opleves typisk først efter 10-15 minutter, hvorfor det giver mening at vi nyder vores mad, fremfor at turbospise to hurtige portioner. Den 2. portion ender nemlig ofte med at være overflødig, hvorfor den nemt resulterer i overspisninger.

Det er op til personlig præference om du spiser 1 eller 8 gange om dagen. Det kan dog være nemmere at holde madindaget i balance med 3 hovedmåltider om dagen, som hver i sær bidrager til mæthed i 4-6 timer. Juster mængde og sammensætning derefter.

Konklusion

Der er ikke en madsammensætning der passer optimalt til alle. Nogle oplever at finde mere velvære, mæthed og lykke ved at spise mange kulhydrater og lidt fedt, andre oplever det modsatte.

Det essentielle når du ønsker et fedttab, er at sikre kalorieunderskud, samt at minimere tab af muskelmasse. Vores muskelmasse er med til at holde din hvileforbrænding så høj som mulig, hvorfor tab af muskelmasse skal minimeres.

En godt strategi er derfor, at vælge et moderat kalorieunderskud på ca. 10-20% eller cirka 500 kalorier per dag, samt sørge for at indtage nok proteiner cirka 2 gram per kilo fedtfri kropsvægt.

Det er iøvrigt at anbefale, at du træner dine muskler, når du er i et vægttabsforløb. Dette fortæller din krop, at den gør klogt i at bevare muskelmassen, fremfor at nedbryde den til energi. Vægttabet skal helst stamme fra fedt – IKKE muskelmasse!

Beregn din totale daglige forbrænding(TDEE) på forsiden af LEVBEDRE.DK. Du finder beregneren enten i højre side på din computer eller cirka midtvejs på forsiden, hvis du anvender mobil og tablet. Beregneren giver dig også guidelines til at nå dine mål.

Får du brug for hjælp, så husk det bedste du kan investere i er dig selv!

 

Please enter your comment!
Please enter your name here