Saftige tunbøffer med citron, friske asparges og sprød broccolisalat

Saftige tunbøffer med citron, friske asparges og sprød broccolisalat
Saftige tunbøffer med citron, friske asparges og sprød broccolisalat

Har du prøvet mine saftige tunbøffer?

Prøv mine nemme, sunde og lækre opskrift på saftige tunbøffer med citron, friske asparges og sprød broccolisalat » Guf for ganen!

Nej, dåsetun behøver slet ikke være kedeligt. Du kan faktisk anvende den langtidsholdbare dåsetun til meget andet end fx klassisk tunmousse. Når du har prøvet denne opskrift, vil du sandsynligvis altid sørge for at have dåsetun på lager.

Tunbøfferne er særdeles mættende, grundet deres store proteinindhold, hvilket gør dem ideelle til at stille selv den mest rumlende sult i hverdagen.

Du kan med fordel “foodpreppe” lidt, og lave lave en dobbelt portion af de lækre tunbøffer. De er skønne at have i madpakken, fryseren og køleskabet.

PRØV OGSÅ: Grillede tunbøffer med råkostsalat, mandelfyldte oliven og ost i tern

Tunbøfferne er en bedre “sult-slukker” i løbet af dagen, i stedet for at falde i fx kalorierige snacks, kager og søde sager. Når vi gør det nemmere at træffe sundere madvalg, hjælper vi os selv til at optimere vores chancer for succes, fremfor det modsatte.

SE OGSÅ: Sådan styrer du dine mellemmåltider, når du ønsker vægttab

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Saftige tunbøffer med citron, friske asparges og sprød broccolisalat
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Tunbøfferne
  • 4 dåser tun i vand (ca. 150 gram tun drænet for vand pr. dåse)
  • 3 æg
  • 5 spsk flødeost af valgfri variant (kan udskifte med mayonnaise for Paleo)
  • 5 tsk Pofiber eller Husk (Alternativt havregryn - ikke LCHF)
  • 1 lille løg
  • 1 tsk Salt
  • ½ tsk Sort peber
  • 1 spsk citronsaft + citronskiver til serveringen
  • 1 klat smør til stegning
Sprød broccolisalat og de grønne asparges
  • 300 gram broccolibuketter
  • 200 gram frisk spinat
  • 1 lille gulerod (kan udelades, hvis du lever efter KETO/LCHF)
  • 1 håndfuld små tomater
  • 1 spsk peanuts til topping
  • 500 gram grønne asparges
Sådan gør du:
Sådan laver du tunbøfferne
  1. Skræl løget, og giv det sammen med resten af ingredienserne til tunbøfferne en tur i foodprocessoren.
  2. Lad tunfarsen hvile i 3-5 minutter. Det gør tunfarsen mere fast i det.
  3. Grib to store pander, og lad et par smørklatter smelte ved middel varme.
  4. Form tunbøfferne i en passende størrelse med ske, og steg tunbøfferne i smørret på panderne. Undgå helst at lave tunbøfferne for tykke og for store, da det vil gøre dem vanskelige at vende.
  5. Steg tunbøfferne i 3-4 minutter på hver side til de er gyldne.
Sådan laver du broccolisalaten og de grønne asparges
  1. Hæld 1 centimeter vand i bunden af en stor gryde, og bring vandet i kog.
  2. Knæk bunden af de grønne asparges. Læg broccoli og apsparges i gryden og damp-kog begge dele i 3-4 minutter.
  3. Pak de grønne asparges ind i stanniol, og afkøl broccolibuketterne under rindende koldt vand.
  4. Skræl og strimmel guleroden, snit tomaterne og skyl den friske spinat.
  5. Bland broccoli, spinatblade, tomater og gulerodsstrimler på et serveringsfad, og top af med peanuts.
  6. Server tunbøfferne med citronskiver, sprød broccolisalat og lune grønne asparges.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

4 KOMMENTARER

  1. Tak i lige måde
    Jeg ville nok vælge noget andet – stanniol er i den grad ikke miljøvenligt

    Men tunbøfferne skal prøves – jeg køber jo tun hjem 24 dåser ad gangen fra Skagenfood, så det er en lagervare her Godt nok i olie, men de må jo bare dryppe lidt af…

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her