Har du smagt spicy sesam-kylling?
Prøv min nemme, sunde og smagfulde opskrift på spicy sesam-kylling på bund af spinatsalat med urtedressing til hverdag eller weekend
Her får du endnu en af mine personlige favoritter som nemt og hurtigt kan laves i en travl hverdag eller når lysten til at lave mad er en by i Rusland.
Tip! De færdigsnittede poser med alverdens forskelligt snittet, skyllet og klargjort grønt må være en af de største genistreger efter lanceringen af det skiveskårne brød 😉
Besværligheden ved at skulle skylle og snitte vores salat- og grøntsagsingredienser kan være borte for ikke mange kroner ekstra. En stor barriere for mange kan med et trylleslag fjernes ved at gribe ud efter butikkernes velasorterede færdigsnittede grøntsager.
SE OGSÅ: Spis flere grøntsager, bliv mere madmodig og få styr på vægten!
Færdigsnittede salater er “WIN – WIN” for alle
Set fra butikkens, samfundets og et helbredsmæssigt perspektiv er færdigsnittede salater og grøntsager geniale, fordi alle vinder. Butikken tjener ganske vidst lidt mere, mens det bliver meget nemmere for den enkelte at leve sundere, som også tjener samfundet.
Frostgrøntsager er i øvrigt en anden måde at gøre grøntsagsindtaget nemmere. Find dine egne personlige favoritposer, og sørg for de altid er i fryseren. På den måde kan du altid nemt tage en eller to håndfulde grønt op, som kan være klar på 2 min – Pliing!’
SE OGSÅ: KØKKENGREJ DER GØR DIG SUNDERE OG DIT VÆGTTAB NEMMERE
SE OGSÅ: De her “basis” madvarer kan hjælpe dig til vægttab og i bedre form
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 600 - 800 gram kyllinginderfilet eller kyllingbrystfilet snittet fint
- 1 terning hønsebouillon
- 1-2 knsp chili (kan undlades)
- ½ tsk paprika
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- ½ tsk salt
- 10 gram smør eller klaret smør
- 2-3 spsk sesamfrø
- 200 gram frisk spinat
- 200 gram spidskål
- 1 snackpeber
- 1 dl creme fraiche (kan udskiftes med en let yoghurt for færre kalorier)
- 1 dusk frisk eller 1 tsk tørrede krydderurter fx purløg eller basilikum
- 2 spsk citronsaft
- Salt
- Giv en stor pande høj varme, og lad smørret og bouillonterningen smelte sammen.
- Steg kyllingestykkerne ved høj varme 3-4 minutter, mens du jævnligt vender rundt i kyllingen, så stykkerne steges på alle sider. Tilføj krydderier og sesamfrø undervejs i stegningen.
- Læg de stegte kyllingestykker fra på en tallerken eller et fad, og dæk kyllingen til med stanniol/alufolie, mens du laver spinatsalaten.
- Skyl spinaten, spidskålen og peberfrugten.
- Snit spidskål og peberfrugten fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv. Bland herefter alle salatingredienserne sammen og anret dem som bund på tallerkenerne.
- Skyl og snit de friske krydderurter.
- Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål, smag til med salt.
- Top spinatsalaten af med spicy sesam-kylling, og forkæl livretten med urtedressingen.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]