Sprøde knoldselleri-rösti med bacon, løg og havsalt – Rodfrugtsrøsti

Sprøde knoldselleri-rösti med bacon, løg og havsalt - Rodfrugtsrøsti
Sprøde knoldselleri-rösti med bacon, løg og havsalt - Rodfrugtsrøsti

Har du smagt knoldselleri-rösti?

Prøv min opskrift på nemme, sunde og lækre rodfrugtsrösti, og nyd de sprøde knoldselleri-rösti med bacon, løg og havsalt som tilbehør

Her får du et sprødt bud på et tilbehør, der kan gå til de fleste hovedretter, uanset om du serverer fjerkræ, fisk, ko, lam, eller noget helt andet.

Jeg bliver en kende stolt over at opleve, hvordan mine unger ofte bogstaveligt talt kører grøntsager i sig, når jeg servere grøntsager på anderledes og spændende måder. Det er super vigtigt at vores børn får godt med grøntsager, men det er ikke altid en nem opgave.

…og det stiller derfor ofte krav til, at vi forældre skal være kreative i køkkenet, så vi kan servere de grønne vitaminspækkede herligheder på nye og spændende måder 🙂

PRØV OGSÅ: Sprøde ovnbagte knoldselleri-basilikumsrøsti

Jeg håber dine børn vil elske de her knoldselleri-rösti, for så har du nemlig et nemt, lækkert og super sundt trick til, at få et godt skud grøntsager i ungerne.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Sprøde knoldselleri-rösti med bacon, løg og havsalt - Rodfrugtsrøsti
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • ½ knoldselleri (omkring 500 gram)
  • 100 g bacon i strimler
  • 1 løg
  • 2-3 æg
  • ½-1 tsk havsalt eller almindeligt salt
  • ½ tsk friskkværnet peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skær baconstrimlerne i små stykker. På en pande steges baconen sprød ved middel varme.
  3. Fjern skrællen på knoldsellerien med en skarp kniv. Del knoldsellerien i grove stykker, så det kan gå ned i foodprocessoren. Skræl løget og halver det.
  4. Kør knoldselleri og løg gennem din foodprocessor med mellem eller lille rivejern. Alternativt kan knoldselleri og løg rives på et almindeligt rivejern.
  5. Knus den sprøde bacon, og bland baconen i en skål med knoldselleri, løg, æg, salt og peber.
  6. På en bageplade formes 16 små eller 9 store knoldselleri-rösti.
  7. Bag dine rösti i ovnen, i ca 10 minutter, hvorefter de vendes med en spartel og bages i yderligere 10 minutter.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

2 KOMMENTARER

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her