Knoldselleri-rösti med hvidløg og parmesanost » Rodfrugtsrøsti

Knoldselleri-rösti med hvidløg og parmesanost » Rodfrugtsrøsti
Knoldselleri-rösti med hvidløg og parmesanost » Rodfrugtsrøsti

Har du smagt knoldselleri-rösti?

Prøv min sprøde knoldselleri-rösti (rodfrugtsrøsti) med hvidløg og parmesanost » Fantastisk tilbehørsopskrift til de fleste livretter

Ligesom blomkål, så har grøntsagen knoldselleri et hav af anvendelsesmuligheder, og bl.a. er knoldselleri genialt til at rive og anvende til ovnbagte rösti. Måske du allerede har prøvet opskriften med bacon, løg og havsalt?

PRØV DEN HER: Knoldselleri-rösti med bacon, løg og havsalt

Der hersker ingen tvivl om, at hvidløg og parmesanost sætter kronen på værket efter min smag. Her får du virkelig en smagsoplevelse, der får mundvandet til at løbe – mums!

Tip! Lav rigeligt med røsti! – Det er et af de vigtigste tips, jeg kan give dig, når du laver rodfrugtsrøsti. Hjemme hos os spiser børn som voksne gode mængder, når jeg serverer de herlige rodfugtsrøsti. Det er jo skønt – sørg blot for at lave nok!

Tip! Når det gælder tilberedningen, så sørg for ikke at lave dine rodfrugtsrösti for tykke. Forsøg endvidere at holde tykkelsen ret ens, så vil røstienes bagetid tillige være ret ens.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Sprøde knoldselleri-rösti med hvidløg og parmesanost - Rodfrugt-røsti
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • ½ knoldselleri cirka 500 gram
  • 50 g parmesanost
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2-3 æg
  • ½-1 tsk havsalt eller almindeligt salt
  • ½ tsk friskkværnet peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Fjern skrællen på knoldsellerien med en skarp kniv. Del knoldsellerien i grove stykker, så det kan gå ned i foodprocessoren.
  3. Kør knoldselleristykkerne gennem din foodprocessor med mellem eller lille rivejern. Alternativt kan knoldselleristykkerne rives på et almindeligt rivejern.
  4. Skræl hvidløgene og pres det i en skål. Bland hvidløg med knoldselleri, æg, salt , peber og revet parmesanost.
  5. På en bageplade formes 16 små eller 9 store knoldselleri-rösti.
  6. Bag dine knoldselleri-rösti i ovnen, i cirka 10 minutter, hvorefter dine rodsfrugtsrösti vendes med en spartel og bages i yderligere 10 minutter. Tag dine rodfrugtsrösti ud, når de er sprøde og gyldne.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

LCHF | PALEO | LOW-CARB

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

2 KOMMENTARER

  1. Jeg synes de smagte mega godt, men da jeg formede mine til den form som jeg synes en røsti skal, så skulle de have meget, meget mere tid i ovnen.
    De fik 30 min ved 200 grader og så 10 min ved 250 og med grill funktion

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her