ER SOMMERFERIEN AFSLUTTET?
Ja, enten er du tilbage fra en forhåbentlig dejlig sommerferie, eller også nyder du formentlig den absolut sidste smule af sommerferien
Måske du altid forbinder nytåret med et genialt tidspunkt at reflektere over dit liv, sætte mål og lægge nye planer, men hvem siger du ikke kan gøre det efter sommerferien?
Faktisk er sommerferien og tiden lige efter ét ganske fint tidspunkt at reflektere over din livssituation, sætte mål og justere eksisterende slagplaner og fastlægge nye. Ferieperioder bryder nemlig hverdagens hamsterhjul, hvilket typisk gør det nemmere at “tjekke ind”.
Når vi kommer eller er kommet på afstand af hverdagens stress og jag, travle tidsplaner, og vores faste vaner, rutiner, mønstrer og daglige trummerum, er det ofte nemmere at finde energi og overskud til at reflektere og det liv, vi pt. lever.
Distancen fra vores travle hverdag, giver os rig mulighed for at se vores liv udefra og ind, reflektere og fornemme om vores liv trænger til justeringer, forbedringer og forandringer.
Det kan fx være, du ønsker at nedbringe din vægt, leve sundere eller ændre på din økonomiske, arbejdsmæssige eller familiære situation.
SE OGSÅ: HVAD VENTER DU PÅ? VÆR (MED)SKABER AF DET GODE LIV
Jamen, kan man godt bare beslutte sig for det?
Ja du kan! Du har fat i det helt rigtige – du kan sagtens træffe en beslutning om at skabe en forandring, og faktisk er du alene ansvarlig for at træffe den slags beslutninger i dit liv.
Lad mig lige tilføje en vigtig pointe. Når du vil ændre på noget i dit liv, skal du være 100% ærlig overfor dig selv. En anden ting, du skal vide, er, at din hjerne er designet til at beskytte dig og sikre din overlevelse.
Hvorfor er det vigtigt at vide? Fordi din hjerne vil forsøge at overbevise dig om, at al forandring er utrygt, umuligt og decideret farligt.
Jep, den er god nok. Din hjerne vil gøre, hvad den kan for at tale dig væk fra din trygge komfortzone – også selvom komfortzonen ikke bidrager til livet, du ønsker.
Det gode spørgsmål er, hvordan du bedst muligt tager styringen over dit liv, så du kan skabe de forandringer, du har en god intention om.
SE OGSÅ: DE SMÅ DAGLIGE VALG GØR DIG FEDERE ELLER SLANKERE
3, 2, 1… SÆT I GANG SÅDAN HER
Book en halv times tid til et møde med dig selv. Hvis “møde” lyder for formelt, så kald det noget andet, der lyder godt i dine ører. Jeg kalder det et topmøde, fordi det er “toppen” af kroppen (altså hovedet), der skal styre mødet med mig selv.
Grib et stykke papir og en blyant, og lad os så komme i gang. Start med at nedskrive, hvad, du ikke synes, fungerer godt, okay, acceptabel eller optimalt i dit liv. Det giver dig noget selvtillid at starte ud med og et godt fundament af bygge videre på.
Find herefter frem til områder, hvor du ønsker at skabe forandringer på. Typisk har vi nemmest ved at beskrive, hvad vi ønsker at opnå – vores mål, ønske eller drøm.
Det er helt fint, men sørg for at være knivskarp, konkret og klar omkring dit mål. For fx er det “at leve sundere” eller “at tabe sig” to meget ukonkrete, abstrakte og dermed ikke hjernevenlige mål. Derfor bliver den slags vage mål sjældent til virkelighed.
SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART
FÅ HEREFTER STYR PÅ DIT “HVORFOR”
Når du knivskarpt, konkret og klart ved HVAD du vil have til at ske, så gå videre med at få styr på dit HVORFOR. Beskriv hvorfor forandringen virkelig betyder noget for dig. Grav dybt og kobl godt med følelser på. Dit hvorfor, din mening og vigtigheden bag er din benzin!
HOLD FAST, for nu kommer det sidste vigtige skridt i din succesplan.
SE OGSÅ: STYRKEN AF DIT “HVORFOR”, ER AFGØRENDE FOR SUCCES
Nu er du knivskarp, konkret og klar over, hvad du vil få til at ske, og hvorfor du vil få det til at ske. Det gør dig klar til det sidste vigtige skridt i din succesplan til forandring – nemlig at få styr på, hvordan du tager det første lille skridt hen i mod at få forandringen til at ske.
Hvad kan du gøre lige nu for at tage det første lille skridt?
Du kan altid gøre et eller andet. Tag det første skrift i forandringen, for det kickstarter din handlekraft, din retning og dine beviser på, at du er en person, der får ting til at ske.
SE OGSÅ: HAR DU TÆNK OVER DIT “HVORFOR” I FORANDRINGEN?
OVERVÆLDELSE DRÆBER FREMSKRIDT
Hvis dine skridt i processen bliver for store og for overvældende, vil din hjerne blive din modspiller. Når det er sagt, så er en lille smule ubehag forventeligt, når du bevæger dig ud af din trygge komfortzone i jagten på at skabe forandringer.
Kunsten er at finde en for dig passende “skridtlængde”, acceptere et evt. lille ubehag og så ellers tælle ned fra 3, 2, 1, hvorefter du tager det første lille skridt. Tæl gerne ned og sæt i gang hver gang, du mærker din hjerne og dine tanker påbegynder tankemylder.
Hvis du ingenting gør, forbliver dit liv med stor sandsynlighed det samme, eller også bliver din livssituation og dine resultater endnu dårligere. Hvis du tager det/de første skridt, vil du allerede være godt i gang med at skabe de forandringer, du ønsker i dit liv.
Valget er 100% dit. Gå efter dine mål, drømme og ønsker. Gør det nu, inden din hjerne igen handlingslammer dig i at udfolde dig og skabe dit drømmeliv! Ethvert skridt fremad tæller, uanset om det er et lille eller stort skridt.
SE OGSÅ: HVORFOR DU IKKE SKAL FORVENTE NYE VANER PÅ 21 DAGE
Jeg hepper på dig, og hjælper dig gerne til at lykkes, hvis du får brug for en hjælpende hånd.
[mailmunch-form id="617934"]