Opskrift på frikadeller med peberfrugt
Fantastisk opskrift på saftige frikadeller med rød peberfrugt og havsalt, der udfordrer slagterens frikadelleopskrift
Ja, jeg er helt med på, at nogle vil føle sig udfordret her: “INGEN SKAL PILLE VED MIN FRIKADELLEOPSKRIFT – BASTA” …og det er naturligvis okay
Til alle jer andre, som gerne vil udfordre jeres smagsløg og frikadelle-smagsvaner, er her en opskrift, som jeg i høj grad kan anbefale jer at prøv e af.
Jeg elsker selv en ganske almindelig dansk frikadelleopskrift, som den mormor nøje fulgte hver eneste gang menuen stod på frikadeller i det gamle hjem. Men det er også sundt, at vi udfordrer vores smagsløg ind i mellem.
DEN (MÅSKE) BEDSTE FRIKADELLEOPSKRIFT
Giv frikadelleopskriften en chance med en af mine lækre tilbehørsopskrifter. Find alle tilbehørsopskrifterne i menuen eller snup en af følgende:
- Farverig blandet salat med fetaost og knasende knækbrødscrunch
- Cremet ostegratineret blomkålsmos med spinat og peberfrugt
- Lun smørsauteret bønnesalat med champignoner og sesamfrø
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”
- 1000 Gram hakket kalv- og svinekød
- 1 æg
- 1 rød peberfrugt
- 1 lille løg
- 2 terninger (valgfri) bouillon opløst i 0,1 dl (meget lidt) kogende vand
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- 1 tsk paprika
- 25 gram smør til stegning
- Server med et drys Havsalt / Flagesalt (farsen får salt fra bouillonen)
- Skræl og snit løget fint. Skyl og snit peberfrugten fint.
- Bland hakket kalv- og svinekød med æg, fintsnittet løg, bouillon, fintsnittet rød peberfrugt, paprika og peber.
- Rør frikadellefarsen grundigt igennem med håndkraft eller en grydeske. Farsen må gerne være en smule våd i det.
- Giv en stegepande høj varme, og lad smørret smelte. Anvend evt. en ekstra pande, så alle frikadellerne kan steges på en gang.
- Mens smørret smelter formes paprika-frikadellerne med en spiseske, og lægges ned i det varme smør på panden.
- Steg paprika-frikadellerne ved høj varme i cirka 3-4 minutter på hver side.
- Tag paprika-frikadellerne af panden, pak dem ind i stanniol, og lad dem hvile i 5 min inden servering.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]