Autopilot! Det lyder smart ikke?
Ønsker du at komme i bedre form og få styr på vægten, men handler, spiser og drikker fortsat, som du plejer at gøre? Så læs her
Vores autopilot har bestemt sin berettigelse, og faktisk kan vi slet ikke undvære den, for så ville vores hjerne være overbelastet af beslutninger inden klokken 9 hver dag.
Så langt så godt, men hvornår er autopiloten så ikke hjælpsom?
Alene i forhold til vores energiindtagelse (mad og drikke), træffer vi hver eneste dag flere hundrede valg og beslutninger, hvor af de fleste sker ubevidst og automatisk.
Men selvom vores autopilot er uundværlig og på sin vis utrolig smart, støtter autopiloten os ikke altid i at fremme og fastholde den krop og det liv, vi ønsker.
SE OGSÅ: “Jeg starter på… mandag” » Hvorfor du spænder ben for dig selv!
Når dine “plejer”-vaner spænder ben
Hvis din krop og dit liv pt. ikke ser ud, som du ønsker, er det nødvendigt at skifte kurs bl.a. ved at forbedre din autopilot, så den støtter op om den krop og det liv, du drømmer om.
I videoen, får du nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at slukke for din autopilot og tænde for din opmærksomhed, og der igennem begynde at forbedre autopilotens valg, vaner og automatiske handlinger.
Vi har alle en vanestyret autopilot inden i os, som har styringen over vores valg, handlinger og adfærd i en (skræmmende) stor del af vores hverdag.
Autopiloten (vores vaner) kan derfor også være en afgørende hindring for at opnå vores mål og leve et tilfredsstillende liv. Men heldigvis kan vi slukke og forbedre den vanestyrede autopilot gennem øget bevidsthed og løbende målrettet forbedringstræning.
SE OGSÅ: Spørgsmål kan hjælpe dig til at få bedre styr på vægten!
Forandringer kræver altid lidt navlepilleri
Begynd at reflektere over dine valg, handlinger og tankegang før, under og / eller efter situationer med mulige benspænd. Det kan være TV-situationen om aftenen, hvor du tager hyggeskålen med ind, hvilket fx ikke hjælper dig til vægttab.
Spørg fx dig selv: Hvorfor gør jeg dette? Er det virkelig det, jeg ønsker at gøre? Hvad er mine mål og drømme, og arbejder mine handlinger i overensstemmelse hermed?
Ved bevidst at stille reflekterende og konfronterende spørgsmål til dig selv, kan du begynde at blive mere bevidst om dine ubevidste valg, vaner, handlinger og tankegang – og her i gennem slukke for den vanestyrede autopilot.
SE OGSÅ: Slankekures konsekvenser og hvorfor du (nok) skal droppe dem!
Tag mere kontrol over dine omgivelser
En anden måde at slukke for den vanestyrede autopilot, er ved at tage mere kontrol over dine omgivelser. Vores omgivelser har nemlig en ofte undervurderet påvirkning på vores automatiske adfærd.
SE OGSÅ: TAG SITUATIONSKONTROL OG UNDGÅ FLERE FIASKOER
Hvis du har for vane at tage en pose chips med ind foran fjernsynet hver aften, hvad vil der så ske, hvis ikke du havde chips i huset?
Hvis du drikker (for) meget sukkersødet sodavand ift. dit vægttabsønske, hvad vil der så ske, hvis du købte light i stedet?
Hvis du har tendens til at spise for store portioner mad, hvad vil der så ske, hvis du spiser af dine små tallerkener fremfor de store?
SE OGSÅ: SNACK-TRICK » Effektivt slanketrick til at få styr på vægten
Forskningen indenfor adfærdsdesign viser ret tydeligt, at vi gennem et støttende design af vores omgivelser, miljø og betingelse kan påvirke vores adfærd markant.
Små ændringer i dine omgivelser, kan give dig bemærkelsesværdige resultater.
Træn din tålmodighed, den får du brug for
Endelig er det vigtigt at være tålmodig med dig selv. Det tager tid at ændre vaner og slukke for den vanestyrede autopilot. Sørg for at være tålmodig og ikke give op, selv om det kan være svært i starten.
SE OGSÅ: Hvorfor du ikke skaber nye vaner på kun 21 dage
Du har måske brugt år eller årtier på at forme din nuværende vanestyrede autopilot, og derfor kan få dage eller uger sjældent udrette mirakler. Men du kan lykkes, hvis du træner din tålmodighed og udviser tillid til forandringsprocessen.
SE OGSÅ: FØLER DU IKKE DER SKER NOK FREMSKRIDT?
Sluk mere for din vanestyrede autopilot og bliv bevidst om dine valg, vaner, handlinger og tankegang oftere, hvis du ønsker at skifte kurs. Det kan hjælpe dig med at opnå dine mål og drømme, og leve et mere tilfredsstillende liv.
SE OGSÅ: GØR DET HER, NÅR DU IKKE HAR TID TIL MOTION OG TRÆNING
Tag styringen (tilbage) i dit liv
[mailmunch-form id="617934"]