
Bacon-hakkebøffer i cremet paprika-flødesovs
Lav en favoritopskrift der flår i mundvandet » Prøv de her smagfulde bacon-hakkebøffer i cremet paprika-flødesovs… MUMS!
Yderst velegnet som gæstemad…
Findes der noget værre end at stresse rundt i køkkenet, når gæsterne er kommet? Den her opskrift er super god som gæstemad, da den med fordel kan klargøres i god tid inden dine gæster ankommer. På den måde vil du have god tid, til at tage imod imod dine gæster.
Klargøres opskriften inden spisetid, skal hakkebøfferne blot brunes af på panden, da senere vil tilberedes færdige i ovnen. 20 minutter inden spisetid, smider du blot fadet en tur i ovnen, klargøre noget nemt og lækkert tilbehør.
Voila… Så er der serveret mad for gæsterne!
Til dine hakkebøffer i paprika-flødesovs, kan du med fordel servere noget tilbehør, som også er nemt at klargøre i god tid inden gæsterne kommer fx knoldsellerirøsti, ovnbagt blomkål (begge dele kan tilberedes med i ovnen) eller blomkålsris (blancheres inden servering).
Find de tre anbefalede opskrifter her:
- Sprøde knoldselleri-rösti med hvidløg og parmesanost – Rodfrugt-røsti
- Ovnbagt dampede blomkålsbuketter med gratineret ost og flødeost pikant
- Dampede blomkålsris med havsalt
Ellers kan du prøve en af de mange andre tilbehørsopskrifter lige her…
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 500 gram hakket oksekød
- 150-200 gram bacon i tern
- 250 gram champignon
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1-2 knsp chilipulver
- 1-1,5 dl fløde
- 100 gram flødeost pikant
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 lille dåse tomatpuré
- 2 spsk paprika
- 1-2 forårsløg
- 1 tsk salt
- 1-2 tsk friskkværnet sort peber
- Grib en stor pande og steg baconen sprød.
- Bland halvdelen af den sprøde bacon med hakket oksekød, et finsnittet løg, fintsnittet hvidløg, salt og peber.
- Form fire store baconbøffer af oksefarsen, og steg hakkebøfferne i baconfedtet. Hakkebøfferne skal steget i cirka 4-5 minutter på hver side, hvorefter de tages af panden, lægges i et fad og dækkes til med stanniol.
- Sauter herefter et skiveskåret løg og skiveskåret champignon på panden i (noget af) det resterende baconfedt. Efter sautering fordeles de bløde løg og champignon over bøfferne i fadet.
- På panden tilsættes nu paprika, chili, finsnittet/presset hvidløg, tomatpuré, hakkede tomater, fløde og flødeost pikant. Rør i paprika-flødesovsen og lad den koge ind. Smag paprika-flødesovsen til med salt, peber og evt. andre krydderier.
- Når paprika-flødesovsen er kogt ind, hældes den i fadet med bøfferne, og den resterende sprøde bacon fordeles over bøfferne, sammen med snittet forårsløg.
- Server din bacon-hakkebøffer og smagfuld paprika-flødesovs med et lækkert valgfrit tilbehør.
Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet
LCHF | LOW-CARB KETOGENIC
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
Og hvornår skal de to fed hvidløg i?
Hej Victoria,
Hvidløg skal snittes fint og i ved opskriftens trin 2.
Tak for dit spørgsmål, jeg har tilføjet hvidløg til opskriften.
God fornøjelse
– ha’ det skønt