Sesampaneret torsk der flår i mundvandet
Prøv min opskrift på sesampanerede torskefileter med spaghetti af butternut squash og bønner » Måske din nye fiske-favorit
Fisk er en fantastisk kilde til sunde fedtsyrer og mættende proteiner. De fede fisk som fx laks, bidrager særligt godt med de vigtige omega 3 fedtsyrer, som vores krop og hjerne har brug for.
Gør hvad du kan, for at du og familien har fisk på madplanen mindst en gang om ugen og gerne mere dage. Find nogle lækre opskrifter som hele familien elsker. Hjemme hos os er en af favoritterne denne torskeopskrift med sprød sesampanering.
Jeg håber den lækre opskrift, kan hjælpe dig og familien med, at få spist mere fisk i det daglige. Prøv også mine andre fiskeopskrifter fx:
PRØV OGSÅ: Lyn-pocheret torskefileter og broccoli i cremet kokos-citronsovs
PRØV OGSÅ: Smørstegt torsk med baconsvøbte bønner og pesto-squashpasta
PRØV OGSÅ: Lakseroulade med asparges og grønkålssalat med æg og rejer
PRØV OGSÅ: Dild-dampet laks med flødestuvet spinat og saftig broccoli
Men start gerne med de sprøde sesampanerede torskefileter, som indtil videre har været et hit hos både børn og voksne herhjemme!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 500 gram torskefileter
- 2 spsk smør til stegning
- 1 æg
- 1 dl sesamfrø
- 1 tsk salt
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- 1 lime
- 1 butternut squash
- 1 tsk olivenolie
- 500 gram haricots verts bønner
- 1 tsk smør
- Skær skrællen(de yderste 2-4 mm) af butternut squashen med en skarp kniv, halver butternut squashen og fjern kernerne inden i med en ske.
- Riv med et juliennejern spagettilignende strimler af de kerne- og skrælfrie stykker butternut squash.
- Vend din butternut-spaghetti med 1 tsk olivenolie og lidt salt inden servering.
- Damp eller kog haricots verts bønnerne i 2-3 minutter, hvorefter vandet hældes fra bønnerne, og der tilføjes 1 tsk smør, der smeltes og vendes rundt i de varme bønner.
- Halver limen, og lad torskefileterne marinere nogle minutter i saften fra en halv lime.
- Tag to flade tallerkener. Slå ægget ud på den ene tallerken og bland blomme og hviden. På den anden tallerken hælder du sesamfrøene ud.
- Vend torskefileterne i æggeblandingen, og vend herefter torskefileterne i sesamfrøene.
- Grib en stor pande og lad smørret smelte ved høj varme.
- Steg de sesampanerede torskefileter sprøde i smørret ved middel til høj varme i 2-3 minutter på hver side, alt afhængigt af tykkelsen på fileterne.
- Server de sprøde sesampanerede torskefileter med skiver fra den sidste halve lime.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LCHF | PALEO | LOW-CARB | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]