Sprøde ostefyldte karbonader med bacon og sauteret spidskål

Sprøde ostefyldte karbonader med bacon og sauteret spidskål
Sprøde ostefyldte karbonader med bacon og sauteret spidskål

Har du smagt mine karbonader?

Prøv min fantastiske madopskrift på sprøde ostefyldte karbonader med bacon og sauteret spidskål og lyn-blancherede ærter

Keder almindelige karbonader også dig? Eller måske du har lyst til at prøve noget nyt og anderledes?

Prøv opskriften på de her sprøde ostefyldte karbonader med bacon, og oplev hvordan de flæskesværspanerede karbonader flår i dit mundvand.

 

Forbyder din kostretning ærter, så er løsningen nem…

Nogle kostretninger fx LCHF og KETO forbyder ærter, fordi kulhydratindholdet overstiger den tilladte grænse en smule. Fred være med det og dig, hvis du ikke spiser ærter, og lad os i stedet kigge på gode alternative løsninger på tilbehør.

Lad dig inspirere af mine mere end 200 tilbehørsopskrifter her på LEVBEDRE.DK.

Du kan også prøve følgende tilbehør, som jeg kan anbefale som alternativ:

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Sprøde ostefyldte karbonader med bacon, dertil sauteret spidskål og ærter
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 500 gram hakket kalv- og flæskefars
  • 100 gram bacon (5 skiver)
  • ½ klump frisk mozzarellaost
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme (til dyppelse inden panering)
  • 1 forårsløg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • 75 gram puffede flæskesvær til panering (eller almindelig rasp, hvis du spiser det)
  • Smør til stegning
Tilbehøret
  • 1 spidskål
  • 1-2 håndfulde små tomater
  • 15 gram smør
  • 400 gram ærter (kan udlades eller udskiftes med fx broccoli)
Sådan gør du:
  1. Tag en skål og bland kalv- og flæskefars med æg, salt og peber.
  2. Skær den friske mozzarellaost i 4 - 5 stykker. Tag en håndfuld fars, og form 4 - 5 store karbonader udenom hver af mozzarellastykkerne, så du får 4 - 5 karbonader med frisk mozzarella i midten.
  3. Kør flæskesværene en tur gennem en minihakker eller blender, og placer flæskesværspaneringen i en dyb tallerken. Tag endnu en dyb tallerken og slå en æggeblomme ud i den.
  4. Rul en skive bacon om hver af dine ostefyldte karbonader, dyb derpå hver af dem i æggeblomme og derefter i flæskesværspaneringen. Hvis baconen driller dig, kan du snøre karbonaderne med kødsnor, eller sætte baconen fast med en tandstik.
  5. Grib en stor pande, giv panden en klat smør og middel til høj varme. Steg dine karbonader i 3-5 minutter per side, til de er gyldne, sprøde og lækre. Server med snittet forårsløg.
Sådan laver du tilbehøret
  1. Skyl og snit spidskål og tomater.
  2. Grib en stor pande, giv panden en klat smør og høj varme. Sauter den snittede spidskål i smøret og tilsæt tomaterne inden servering.
  3. Blancher ærterne ad tre omgange med kogende vand.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LCHF | PALEO | LOW-CARB

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her