Sprøde ostefyldte karbonader med bacon, dertil sauteret spidskål og ærter

Sprøde karbonader med ost og bacon

Hvad siger du til en omgang sprøde ostefyldte karbonader med bacon, dertil sauteret spidskål og ærter? – En baconsvøbt delikatesse…

Keder almindelige karbonader dig, eller har du bare lyst til at prøve noget nyt og anderledes, så prøv opskriften på de her smagfulde banditter… MUMS, hvor de smager!

Pssst… Jeg tør næsten love dig tilfredshedsgaranti.

Lyst til andet tilbehør? Så tjek de hundredevis af tilbehørsopskrifter ud på LEVBEDRE.DK » Du finder de mange andre lækre tilbehørsopskrifter her…

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Sprøde ostefyldte karbonader med bacon, dertil sauteret spidskål og ærter
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 500 gram hakket kalv- og flæskefars
  • 100 gram bacon (5 skiver)
  • ½ klump frisk mozzarellaost
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme (til dyppelse inden panering)
  • 1 forårsløg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • 75 gram flæskesvær til panering (Anvend den puffede slags)
  • Smør til stegning
Tilbehøret
  • 1 spidskål
  • 1-2 håndfulde små tomater
  • 1 klat smør
  • 400 gram ærter
Sådan gør du:
  1. Tag en skål og bland kalv- og flæskefars med æg, salt og peber.
  2. Skær den friske mozzarellaost i 4 - 5 stykker. Tag en håndfuld fars, og form 4 - 5 store karbonader udenom hver af mozzarellastykkerne, så du får 4 - 5 karbonader med frisk mozzarella i midten.
  3. Kør flæskesværene en tur gennem en minihakker eller blender, og placer flæskesværspaneringen i en dyb tallerken. Tag endnu en dyb tallerken og slå en æggeblomme ud i den.
  4. Rul en skive bacon om hver af dine ostefyldte karbonader, dyb derpå hver af dem i æggeblomme og derefter i flæskesværspaneringen. Hvis baconen driller dig, kan du snøre karbonaderne med kødsnor, eller sætte baconen fast med en tandstik.
  5. Grib en stor pande, giv panden en klat smør og middel til høj varme. Steg dine karbonader i 3-5 minutter per side, til de er gyldne, sprøde og lækre. Server med snittet forårsløg.
Sådan laver du tilbehøret
  1. Skyl og snit spidskål og tomater.
  2. Grib en stor pande, giv panden en klat smør og høj varme. Sauter den snittede spidskål i smøret og tilsæt tomaterne inden servering.
  3. Blancher ærterne ad tre omgange med kogende vand.

Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LCHF | PALEO | LOW-CARB

– Bon appétit –

SKAB EN KROP OG ET LIV DU ELSKER, mens du nyder processen! START HER

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

Please enter your comment!
Please enter your name here