ER DIN FORBRÆNDING DEFEKT?
Nej, din forbrænding er ikke i stykker, men det er din kalorietælling, hvis du ikke taber dig af dit “kalorieunderskud”
Når det kommer til vægttab, er der mange, der tror, at deres forbrænding er “defekt”, hvis de ikke ser resultater. Men i virkeligheden fejler din forbrænding yderst sjældent noget – det er sandsynligvis din kalorietælling, der ikke er præcis nok.
Kalorietælling kan være en nyttig øvelse til at øge din bevidsthed om, hvor mange kalorier du indtager. Det er dog ikke nødvendigt at tælle hver eneste kalorie for at tabe sig.
Det vigtigste er at skabe et kalorieunderskud, hvilket betyder, at du skal forbrænde flere kalorier, end du indtager. Husk i denne forbindelse, at hvis ikke du taber dig, så er du ikke i kalorieunderskud, uanset hvad dine kalorieberegninger, registreringer mm. viser.
SE OGSÅ: SYNLIGGØR SPISEVANERNE OG OPNÅ HOLDBART VÆGTTAB
DIN KALORIETÆLLING OG FORBRÆNDING
To af de største usikkerhedsfaktorer i vægttab er præcisionen af din kalorietælling og din forventede forbrænding. Selv hvis du er meget omhyggelig med at tælle kalorier, kan der nemt opstå mange afvigelser fra, hvordan virkeligheden reelt er.
Virkeligheden er klogest – Taber du dig ikke, er du ikke i kalorieunderskud.
Ligesom en gammel badevægt kan veje lidt forkert, vil din kalorietælling også sjældent være 100% præcis. Men ligesom badevægten er en god vejleder ift. din vægt, så kan din kalorietælling også stadig være et nyttigt værktøj på din vægttabsrejse.
SE OGSÅ: KALORIELOGIKKEN BAG DIN VÆGT OG ETHVERT VÆGTTAB
OPTIMER SLANKEPLANEN LØBENDE
Den bedste måde at måle et succesfuldt kalorieunderskud på, er ved at observere vægttab i virkeligheden. Hvis de “1100 kalorier” jf. illustrationen (eller hvad dit mål end er) ikke fører til vægttab, er det nødvendigt at foretage en (lille) yderligere reduktion.
Husk, at vægttab kræver vedholdenhed og justeringer undervejs.
SE OGSÅ: HVAD ER DEN BEDSTE KOSTRETNING TIL SLANKEKUR?
MYTEN OM DEN “DEFEKTE” FORBRÆNDING
Nogle mennesker tror fejlagtigt, at deres forbrænding er i stykker. Det er dog en myte, for så længe vi trækker vejret, virker vores forbrænding. Ja, den varierer afhængigt af flere faktorer som aktivitetsniveau, muskelmasse og stofskifte, men den stopper ikke, før vi dør.
Hvis du oplever ikke at tabe dig, selvom du mener, at du er i kalorieunderskud, er det tid til at justere dine beregninger og slankestrategier.
SE OGSÅ: KROPPENS FORBRÆNDING FALDER I TAKT MED VÆGTTABET
KONKRETE OG PRAKTISKE TIPS TIL VÆGTTAB
Vær fx mere bevidst om portioner og mængder: Brug en køkkenvægt til at måle portioner mere præcist – især i starten eller når vægttabet udebliver. Bliv skarpere på dine estimeringer og oplev vægttab, inden du gradvist stopper med veje og måle igen.
Før madjournal eller tag billeder af alt du spiser og drikker: Gør det “usynlige” mere synligt – for du har blinde vinkler, hvis ikke du taber dig i dit “kalorieunderskud”. Notér alt, hvad du spiser og drikker, for at få et klart billede af dit kalorieindtag.
Fokus på næringsrige fødevarer og mest mulig mæthed pr. kalorie: Prioriter at spise flere næringsrige fødevarer, der mætter godt pr. kalorie, giver dig god energi og hjælper dig til at lykkes med kalorieunderskud og vægttab.
SE OGSÅ: BLOMKÅLSRIS – FÅ MERE MÆTHED PR. KALORIE OG TAB DIG
Vær aktiv: Øg din daglige aktivitet mere gradvist gennem holdbare indsatser, så du gør lidt ekstra for at forbrænde flere kalorier. Øg også dine N.E.A.T. aktiviteter – dvs. ikke dine ikke trænings- og motionsrelaterede aktiviteter
SE OGSÅ: OVERSE IKKE N.E.A.T. AKTIVITET HVIS DU ØNSKER VÆGTTAB
SE OGSÅ: SKRU OP FOR DIN FEDTFORBRÆNDING MED MERE N.E.A.T.
Hvis disse råd hjælper dig på din vægttabsrejse, så del dem gerne med andre. Sørg også for at skabe et støttende fællesskab omkring dig selv, da det typisk er en stor hjælp ift. at skabe, fremme og fastholde kalorieunderskud med vægttab for øje.
SE OGSÅ: MOTION ER IKKE DET VIGTIGSTE FOR AT OPNÅ VÆGTTAB
Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…
SLIP DE FORVIRRENDE MYTER OM VÆGTTAB
[mailmunch-form id="617934"]