Ovnbagte broccolifritter med havsalt » Prøv en lækker opskrift på broccoli

Ovnbagte broccolifritter med havsalt » Prøv en lækker opskrift på broccoli
Ovnbagte broccolifritter med havsalt » Prøv en lækker opskrift på broccoli

Prøv ovnbagte broccolifritter med havsalt

Her får du (måske) den lækreste tilbehørsopskrift, der kan laves med broccoli – nemlig ovnbagte broccolifritter med havsalt

Synes du, den dampede version af broccoli, er blevet en smule triviel – også selvom du prøver at forkæle den med lidt smør og smagfulde krydderier? Så prøv opskriften her!

 
Heldigvis vil mine køkkeneksperimenter ingen ende tage. Det er heldigt, dels fordi jeg får lavet og smagt en masse nyt og spændende mad. Men det er også heldigt, fordi du får glæde af en masse nemme opskrifter på sund mad, der gør dig mæt og glad.

Lov mig at lave en god portion af broccolifritterne, for du risikerer nemlig at både børn og voksne elsker broccolifritterne så meget, at du ikke selv når at smage dem.

Broccolifritterne er lækre som tilbehør til både fugl, fisk og alt midt i mellem. Nyd fx broccolifritterne til Smørstegt lime-rødspættefilet med sprøde broccolifritter og gratineret blomkål, som du får opskriften på, ved at klikke her.

Prøv også ostegratineret oksekødsfyldt peberfrugt med broccolifritter og champignon, hvor broccolifritterne indgår som tilbehør.

 

Men smør gør da mine grøntsager usunde, ikke sandt?

Nej, er det korte svar. Dine grøntsager bliver ikke usunde, fordi de “berører” smør. Hvorvidt noget er usundt eller sundt for dig, vil ALTID handle om mængden, du indtager.

Er du i et vægttabsforløb, så giver naturligvis mening, at du er opmærksom på mængden af smør, da smør er en meget energitæt ingrediens.

Reducer evt. mængden af smør i opskriften en smule eller vælg en af de over 200 andre tilbehørsopskrifter, der indeholder færre energitætte ingredienser.

Valget er dit, men bild ALDRIG mere dig selv ind, at en type mad bliver usund i det sekund, det “berøre” en anden type mad, ingrediens eller fødevare. Denne tankevane, er både forkert og usand og sort/hvid tænkningen resulterer ofte i madstress.

Hvorvidt madvarer, ingredienser, fødevaregrupper og måltidssammensætninger er sunde eller usunde, handler om de mængder, vi indtager dem i. 

SE OGSÅ: SLIP DIN MADSTRESS, FÅ MADRO OG HOLDBART VÆGTTAB

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Ovnbagte broccolifritter med havsalt » Prøv en lækker opskrift på broccoli
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2-4
 
Ingredienser:
  • 1 stort broccoli (500 gram)
  • 30 gram smør (mængden kan nedjusteres for færre kalorier)
  • 1-2 tsk havsalt eller almindeligt salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Skyl broccolihovedet og snit alle broccolibuketterne af langs med stokken.
  3. Flæk med en skarp kniv alle broccolibuketterne i tre til fire slices fra bunden og op mod blomsten.
  4. Beklæd en bradepande med bagepapir og fordel de flækkede broccolibuketter på bagepapiret.
  5. Smelt smøret i en kasserolle eller i en skål i mikroovnen (det tager typisk omkring 20-30 sekunder)
  6. Med en madpensel fordeles det smeltede smør ud over broccolifritterne. Krydr broccolifritterne med et godt skud havsalt og friskkværnet sort peber.
  7. Bag broccolifritterne i den forvarmede ovn i 20-25 minutter.
  8. Når broccolifritterne er gyldne, og broccoliblomsten en kende mørkere, er broccolifritterne klar til servering.

Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

  Start her! Lær hvordan du når i mål og får holdbare resultater

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

 

Please enter your comment!
Please enter your name here