OPBYGGER ELLER ØDELÆGGER DU DIT EGET SELVVÆRD?

ØDELÆGGER DU DIT SELVVÆRD?

Din kommunikation med dig selv, er et stærkt værktøj til at opbygge eller nedbryde selvværd, selvtillid og selvfortællinger

Vores kommunikationsform er ofte afgørende – ikke kun i samspillet med andre mennesker, men i høj grad (og om end vigtigere) i forhold til os selv. Mange er blevet lidt “for gode” til at tale grimt og nedladende og kritisk til sig selv, fremfor at udvise selvkærlighed.

Er du din egen værste eller bedste ven, coach og mentor?

Du har måske lidt for længe været i gang med at fastholde nedrivningen af dit selvværd, din selvtillid og en positiv selvfortælling om dig selv. Måske har det kostet en hel del ift. din generelle sundhed, trivsel, velvære, livskvalitet og dine resultater i livet?

SE OGSÅ: HJÆLPER DU DIG SELV SÅ GODT, SOM DU HJÆLPER ANDRE?

 

TÆNK DIG OM OG BEGYND AT SKIFTE KURS

Nogle gange kan vores tanke- og adfærdsvaner være svære at ændre på egen hånd, men jeg håber at mine videoer og artikler omkring selvværd, selvanerkendelse, selvkærlighed og et mere positivt fokus på det gode liv hjælper dig godt videre.

Har du i årevis været “effektiv” i dit nedrivningsarbejde, står du måske et sted nu, hvor du ikke selv har ressourcerne til at skabe forandring.

I nogle situationer, kan du sidde så meget fast i “sølet”, at du føler det umuligt og direkte uoverskueligt at komme videre på egen hånd. Her vil det give mening, at du rækker ud efter en professionel hjælpende hånd til at komme godt videre.

Rækker du ikke ud efter hjælp, så accepterer du tingenes tilstand.

SE OGSÅ: ER DU IKKE GLAD OG TILFREDS? » SÅ GØR DET HER

 

At stoppe selvkritikken kan være en udfordring

Det er let at falde ind i en spiral af negative tanker og følelser omkring sig selv, især når livet føles svært eller stressende. Måske du har den “dårlige vane” med fra barndommens baggage, fordi dine forældre eller primære opdrager gjorde det samme.

Men at lære at opbygge gode vaner omkring selvværd, selvomsorg og selvkærlighed kan hjælpe dig med at ændre dine negative tankegang og følelser til positive, og styrke dit selvbillede.

En af de første trin i at stoppe selvkritikken er at erkende, at det er en negativ og destruktiv tankegang.

Når du har erkendt det, kan du begynde at erstatte disse negative tanker med mere positive og konstruktive tanker. Begynd at fokusere på dine styrker, succeser, fremskridt og positive indsatser i stedet for at slå dig selv i hovedet over dine fejl og mangler.

For eksempel, hvis du har en tendens til at kritisere dig selv for ikke at være god nok i dit job, kan du begynde at fokusere på de opgaver, som du gør godt og anerkende dine succeser.

Du kan også huske på, at det er okay at lave fejl, for vi er alle “bare” mennesker, og fejl er en del af det at lære, vokse og udvikle os.

SE OGSÅ: SELVKRITIK ELLER SKULDERKLAP » HVAD ER DU BEDST TIL?

 

Få mere selvværd gennem selvomsorg

Prioriter at tage dig tid til at pleje og tage vare på dig selv, både fysisk og følelsesmæssigt. Dette kan omfatte ting som at få nok søvn, spise sundt, motionere og tage pauser, når du har brug for det.

Skab et selvbillede, hvor du beviser, du passer på dig selv.

Det kan også betyde at dyrke hobbyer eller interesser, der bringer dig glæde og tilfredshed, og at sørge for at have sociale relationer, der er positive og støttende.

SE OGSÅ: TAG STYRINGEN OVER DIN SELVKRITIK, SKYLD OG SKAM

Få mere selvværd gennem selvkærlighed

Endelig er selvkærlighed også afgørende for at opbygge et positivt selvbillede. Det betyder at have en sund respekt og kærlighed til dig selv, uanset hvad der sker i dit liv. Det betyder at anerkende dine egne behov og grænser, og sørge for at tage vare på dem.

For eksempel, hvis du har brug for at sige nej til en invitation eller en anmodning, fordi du har brug for tid til at pleje dig selv, så skal du gøre det uden at føle skyld eller skam.

Det kan også betyde at tale venligt og positivt til dig selv og at sætte dig selv i situationer, hvor du føler dig tryg og positiv.

I sidste ende er det en (ofte længere) proces at stoppe selvkritikken og opbygge gode vaner omkring selvværd, selvomsorg og selvkærlighed, men det er muligt. Og det vil ofte give dig en meget bedre liv med mere glæde, velvære og livskvalitet.

SE OGSÅ: TAG EN TIME-OUT OG LÆG EN PLAN, NÅR LIVET AFSPORES

 

HVAD VENTER DU EGENTLIG PÅ?

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her