SPAR 75% AF “DE FEDENDE” KALORIER, MENS DU NYDER IS

SPAR 75% AF (DE FEDENDE) KALORIER, MENS DU NYDER IS
SPAR 75% AF (DE FEDENDE) KALORIER, MENS DU NYDER IS

NYD IS, MENS DU TABER DIG

Forbyd ikke is, for du kan sagtens nyde is, mens du opnår vægttab, hvis du træffer bedre valg og nyder i sunde mængder

Nej, infografikkens og artiklens pointe er ikke, at du aldrig må nyde flødeis, fordi du skal vælge champagnebrus i stedet. Pointen er heller ikke, at 4 champagnebrus er et bedre valg end flødeisen, men det har du naturligvis fanget, ikke sandt?

Pssst… Sidder du lige nu uden at have fanget pointen, så bøjer jeg den lige i neon for dig, så du ikke sidder og føler dig udenfor.

Hvis du elsker at nyde en is, og du samtidigt drømmer om at få bedre styr på vægten, så er pointen følgende: Nyd færre flødeis, men nyd stadigvæk gerne is – vælg blot sodavandsis over flødeis oftere, når du har lyst til en is.

Tænk bare på, at du cirka sparer 75% af kalorierne, hver gang du vælger en sodavandsis (champagnebrus) i stedet for en flødeis (Magnum mandel).

Nemt, enkelt og effektivt slanketip – uden forbud.

Jo, du kan også sagtens nyde en flødeis i ny og næ, der behøver ingen forbud at være. Husk blot, at hver gang du vælger sodavandsis over flødeis, så reducerer du kalorierne, du indtager markant, og hjælper dit vægttab bedre på vej.

SE OGSÅ: SLANKETRICK » DIN ENKLE OG EFFEKTIVE VEJ TIL VÆGTTAB

 

ER PENDULSPISNING DIN SLANKEFLÆLDE?

Pendulspisning er tendensen, hvor en person svinger ekstremt mellem perioder med ligegyldighed overfor sundhed, vægt, mad mm. og perioder med streng restriktion, overfokus og besættelsestendens ift. sundhed, vægt, mad mm.

Du kan godt se pendultendensen for dig, ikke sandt?

Lider du under fænomenet pendulspisning, så er du ikke alene! Forandringsarbejdet handler om at reducere pendulspisningens svingninger. Når pendulet svinger for kraftigt mellem dets poler, lider du nemlig af en sundhedsforstyrret tilgang til mad.

Du kender formentligt i den forbindelse begrebet “Yo-Yo vægt”, som meget fint illustrere det typiske resultat af pendulspisning. Succes, fiasko, succes, fiasko… aldrig i balance.

Pendulspisning resulterer ofte i yoyo-vægttab, hvor en person mister vægt i en periode og derefter tager den tilbage (og måske mere) i en anden periode. Dette gentagne vægttab og -stigning er skadeligt for kroppen og kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Nej, forvent ikke at din pendulspisning kan “fixes” med denne artikel, men du er allerede mere bevidst om din udfordring, og al forandring starter med bevidsthed.

Nu kan du med fordel investere mere tid i at skabe små fremskridt – enten på egen hånd med hjælp fra mine mange gratis artikler og peptalks til bedre spisevaner, et sundt mindset og vægtbalance.

SE OGSÅ: FLOTTE FOOD BLOGS FORFØRERENDE KALORIEFÆLDER

Du kan også investere i et forløb hos mig (i bunden af siden), så gør jeg din rejse meget nemmere og hjælper dig til at lykkes.

 

HVORDAN STOPPER JEG PENDULSPISNING?

Handlemønsteret i bag pendulspisning er ofte resultatet af for strikse madregler, for meget sundhedsstress og et mindset, hvor mad opdeles alt for meget i sundt og usundt.

Pendulspisning fremmer et usundt forhold til mad, hvor mad ses som fjenden, og trangen til at overspise bliver uundgåelig. Dette kan føre til følelsesmæssig spisning og manglende fornemmelse for kroppens naturlige sult- og mæthedssignaler.

Pendulspisning er uhensigtsmæssig og kan have negative konsekvenser for din vægt, mentale trivsel og din generelle sundhed. Herunder bliver du lidt klogere på, hvorfor pendulspisning er problematisk.

SE OGSÅ: KØB MINDRE, NYD MERE OG BOOST DIN SOCIALE SUNDHED

 

SPÆNDER (FOR) STRIKE MADREGLER BEN

Mange mennesker, der kæmper med pendulspisning, har tendens til at opstille strenge madregler for, hvad de må og ikke må spise. Disse madregler er ofte et “mindefelt”, der nemt fører til en følelse af benægtelse, frustration og fiasko.

De svære følelser “minefeltet” af madregler udløser fører ikke sjældent til overspisninger, når madreglerne igen brydes. Mængden og striksheden af madreglerne varierer naturligvis, men fælles er, at de næsten altid gør det umuligt at lykkes ret længe ad gangen.

SE OGSÅ: STRIKSE MADREGLER GIVER SJÆLDENT VARIGT VÆGTTAB

 

SUNDHEDSSTRESS OG SUNDHEDSFORVIRRING

Vores samfunds fokus på sundhed og idealvægt kan skabe en betydelig mængde stress omkring mad, sundhed og “hvornår vi egentlig er gode nok”. Folk kan føle skyld eller skam over at spise “usunde” fødevarer, hvilket kan føre til overspisning af det “forkerte”.

“Sundhedsforvirring” henviser til den forvirring, usikkerhed eller manglende klarhed, som en person kan opleve i forhold til sundhed og ernæring på grund af den overvældende mængde information, der er tilgængelig i dagens samfund.

Her er nogle årsager og træk ved sundhedsforvirring:

  1. Overflod af information: Over alt bombarderes vi med enorme mængder information om sundhed og ernæring. Desværre, er mange af informationerne modstridende, hvilket forvirrer og gør det svært for folk at afgøre, hvilke råd de skal følge.
  2. Tendens til diæt-trends: Sundhedstrends, diæter og slankekure dukker konstant op og forsvinder igen. Mange jagter den “perfekte” slankestrategi, hvilket fører til forvirring om, hvad der i bund og grund virkelig er den sundeste vej at følge.
  3. Ikke en slankestrategi virker for alle: “One-size-fits-all” tilgangen kan forvirre, for vi reagerer ikke alle på samme måde på kost og motion på bl.a. pga. af forskellig genetik, alder, helbredsstatus, personlige præferencer mm.
  4. Markedsføring og medier: Markedsføring af fødevarer og kosttilskud kan føre til sundhedsforvirring, da mange produkter fremhæver deres sundhedsmæssige fordele uden at nævne potentielle ulemper og egentlige effekt, som ofte er minimal.
  5. Ekstreme holdninger: Nogle mennesker fremmer ekstreme holdninger til sundhed, som kan skabe forvirring. Her kan fx nævnes overdreven fokus på “superfoods”, faste, strikse kostretninger og andre (for de fleste) uholdbare strategier.
  6. Manglende kritisk tænkning: Nogle mennesker mangler færdigheder ift. kritisk at vurdere sundhedsoplysninger, slanketilgange og fornuften i alverdens mad- og sundhedsrelaterede postulater, hvilket gør dem mere modtagelige for forvirring.

SE OGSÅ: STOP DIN SELVSABOTERENDE SORT/HVID-TÆNKNING I DAG

 

NÅR MAD OPDELES I SUNDT OG USUNDT

Når folk opdeler mad i sundt og usundt, kan det skabe en ond cirkel, hvor de forsøger at undgå “usund” mad for enhver pris, indtil trangen bliver uimodståelig, og de overspiser netop den mad, de forsøgte at undgå.

Igen skaber, fremmer og fastholdes et “minefelt” og en “succesfælde”, der sjældent fører til en holdbar slankestrategi, varigt vægttab og en sund balance.

SE OGSÅ: DIN “SORT/HVID” TANKEGANG SPÆNDER BEN FOR FEDTTAB

 

SÅDAN OPNÅR DU HOLDBART VÆGTTAB

Holdbart vægttab og varige sundhedsfremmende forbedringer skabes gennem bæredygtige livsstilsændringer. Pendulspisning er ikke bæredygtig på lang sigt, og efter at have læst ovenstående, så ved du også hvorfor.

Sådan slipper du pendulspisningens jerngreb, får madro og vægtbalance.

Fleksibel spisning: Fokusér på en sund og velbalanceret kost, der indeholder alle fødevarer (uden forbud) i moderation og i sunde mængder. Slip gradvist dit mindset, hvor du opdeler mad i “godt” og “dårligt.”

Dette kan du bl.a. arbejde med gennem gradvis eksponering. Hvis du fx ser det at spise is som usundt og altødelæggende, så prøv fx at spise 1 teskefuld is om dagen. Ser du det at spise M&M’s som usundt og altødelæggende, så spis 1 M&M’s (4 kalorier) om dagen.

Alle ved at 1 teskefuld is eller 1 M&M’s (4 kalorier) intet ødelægger, men hvilken mængde gør så? 

SE OGSÅ: TRIGGERFOOD » INTET MAD ØDELÆGGER I SIG SELV – ALT!

Præcis det spørgsmål er fantastisk, for det understreger at intet mad i sig selv ødelægger alt. Hvorvidt “noget” er sundt eller usundt for os handler om mængden, vi spiser.

Træn mere opmærksom (mindful) spisning: Lær at lytte til din krops naturlige sult- og mæthedssignaler. Spis, når du er sulten, og stop, når du er tilfreds.

Frigivelse af sundhedsstress: Husk, at sundhed handler om overordnet balance og altid skal vurderes ud fra en større sammenhæng. Skab gradvist et mere positivt forhold til mad og sundhed ved at fokusere på nydelse (af al spiseligt) i sunde mængder.

SE OGSÅ: KAN LIDT “USUNDT” OG “SYNDIGT” ØDELÆGGE DIN DAG?

 

KAN DU IKKE SLIPPE DIN PENDULSPISNING?

Hvis pendulspisning er et vedvarende problem, kan det være en god idé at søge hjælp fra professionel side af, så du kan få hjælp til at tackle pendulspisnings mange facetter og de underliggende årsager til spise- og handlemønstret.

Pendulspisning er en udfordrende adfærd, men med opmærksomhed, tålmodighed og den rette støtte kan du bryde cyklussen og arbejde hen imod et sundere og mere bæredygtigt forhold til mad, sundhed og vægttab.

SE OGSÅ: GØR SPISNING AF “TRÆTHEDSKALORIER” DIG OVERVÆGTIG?

 

HAR DU BRUG FOR EN HJÆLPENDE HÅND?

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her