Lun pestosalat af sauterede bønner, champignoner og mandeldrys

Lun pestosalat af sauterede bønner, champignoner og mandeldrys
Lun pestosalat af sauterede bønner, champignoner og mandeldrys

Har du smagt min lun pestosalat?

Prøv min nemme og lækre tilbehørsopskrift på lun pestosalat af sauterede bønner, champignons, forårsløg og mandeldrys

Når dagens aftensmåltid skal besluttes, forløber planlægningen for manges vedkommende ved, at vi tager udgangspunkt i proteinkilden – kødet, fisken osv.

Snakken om aftensmaden kan forløbe noget i stil med…

  • “Lad os lave en omgang hakkebøffer…”
  • “Hvad siger du til grillet svinemørbrad?…”
  • “I aften står menuen på ovnstegt kylling med sprødt skind…”

 

Ryst posen og udfordr dine “plejer”-vaner

Fremgangsmåden med at bygge måltidet op omkring en proteinkilde er ganske udmærket, MEN… Vi skal jo huske ikke at stoppe ved proteinkilden, for det er på ingen måde et varieret og velsammensat måltid.

Når tilbehøret til hakkebøffen, svinemørbraden, kyllingen osv. skal findes, kan det nemt falde i de knap så sunde “hovsa-løsninger” lidt for ofte.

SE OGSÅ: GØR DET NEMMERE AT SPISE SUNDERE OG OPNÅ VÆGTTAB

Tidligere i mit liv lavede jeg selv lige rigeligt af hurtige “hovsa-løsninger” med tilbehøret. Jeg endte alt for ofte med poseklippede “hovsa-løsninger”. Friturestegte pommes frittes, kartoffelkroketter, kartoffelspiraler eller andet energitæt junk var hverdagsmad.

Vi kan naturligvis godt spise pommes frittes, kartoffelkroketter, kartoffelspiraler mm. og andet energitæt tilbehør, men energitæt tilbehør æder af vores daglige energibudget og kan hurtigt gøre det svært at holde styr på vægten. Sunde mængder er altafgørende.

SE OGSÅ: KØKKENGREJ DER GØR DET NEMMERE AT LEVE SUNDERE

 

Jeg spiser pt. for meget junk-tilbehør, hvad gør jeg?

Sørg for at have en håndfuld nemme og lækre tilbehørsopskrifter i baghånden. Find fx fem favoritopskrifter på (nemt, sundt og lækkert) tilbehør, der går godt til en bred vifte af kød, fisk, fjerkræ osv. » Gem fx dagens lækre tilbehørsopskrift som din første!

Afslutningsvis vil jeg invitere dig til at være mere bevidst omkring sammensætningen af dine måltider. Opprioriter dit fokus på forskelligt nemt, sundt og lækkert grøntsagstilbehør, fremfor de energitætte “hovsa-løsninger”.

SE OGSÅ: GØR DIT VÆGTTAB (LIDT) NEMMERE, BEGYND PÅ DET HER

Og så fyld fryseren med nemt og lettilgængeligt frostgrøntsposer fremfor friturestegte fristelser som fx pommes frittes, kartoffelkroketter, kartoffelspiraler mm. Udskift dit nuværende tilbehør lidt ad gangen, så du vænner dig til det.

Start i det små og byg gradvist på over tid – DU KAN GODT! 😉

SE OGSÅ: Spis McDonalds, Burger King, Pizza mm., mens du opnår vægttab!

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Lun pestosalat af sauterede bønner, champignoner og mandeldrys
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Pesto-sauteret grønt
  • 400 gram grønne haricots verts bønner (optøet)
  • 2 dåser champignons eller 500 gram rensede, snittede friske
  • 3 forårsløg
  • 4-5 spsk grøn pesto
  • 1 lille håndfuld grofthakkede mandler
  • 1 tsk smør
Sådan gør du:
  1. Grib en stor pande, og lad smørret smelte ved middel til høj varme.
  2. Dræn champignonerne for vand, og sauter dem i 3-5 minutter i smørret på den varme pande.
  3. Snit forårsløgene fint, og tilsæt dem panden med champignons. Tilføj også haricots verts bønnerne, og sauter alle grøntsagerne i yderligere 5 minutter.
  4. Vend den grønne pesto rund i dine varme grøntsager, og fordel de grofthakkede mandler over din lune grønne salat inden servering.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO | VEGANER

– Bon appétit –

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her