
4-6 Personer
Hands-on tid: 15min – Total tid: 40min
LCHF | PALEO | LOW-CARB
Lækker mad der gør dig glad…
Få smagsløgene til at danse med denne møre og saftige opskrift på nakkekoteletter i skøn kombination med cremet paprika-flødesovs, bacon og champignon.
Tip! Yderst velegnet som gæstemad, fordi du kan forberede hele måltidet inden gæsterne kommer. Sæt blot det ildfaste fad i ovnen på 180 grader 20 minutter inden spisetid – Voila!
Tilbehør: Vælg med fordel en eller to typer tilbehør, som du kan servere til dine smagfulde nakkekoteletter i paprika-flødesovs.
Prøv med fx lækket Low-Carb brød eller knoldsellerirøsti, som praktisk nok begge dele også skal tilberedes i ovnen. Alternativt er dampet broccoli eller blomkålsris lækkert.
Gå selv på opdagelse i det store afsnit over tilbehør her på UPGRADED.DK »
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 600-800 gram nakkefilet
- 100 gram bacon i tern
- 250 gram champignon
- 1 løg
- 1 rød peberfrugt
- 1-2 knsp chilipulver
- 2,5 dl fløde
- 25 gram smør
- 100 gram flødeost pikant
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 lille dåse tomatpuré
- 2-3 fed hvidløg
- 2 spsk paprika
- 1-2 forårsløg
- Hav- eller stensalt
- Friskkværnet sort peber
- Skær nakkefileten ud til koteletter af cirka 10 cm i diameter og 1-2 cm i tykkelse. Krydr nakkekoteletterne med salt, peber, samt evt. andre af dine favoritkrydderier.
- På en stor pande steges baconen gylden og sprød. Når baconen er færdigstegt, tages den sprøde bacon af og lægges til side på en tallerken. Lad baconfedtet blive på panden.
- Brun nakkekoteletterne af i det tilbageværende baconfedt. Efterhånden som nakkekoteletterne bliver brunet af, lægges de i et opsmurt ildfast fad af passende størrelse(jeg anvendte et oval fad af størrelsen 20cm x 30cm).
- Mens nakkekoteletterne steges renses og skæres champignon og peberfrugt i mindre stykker, og løget snittes fint.
- Når alle nakkekoteletterne er brunet af, sauteres løg, peberfrugt champignon på panden i 3-4 minutter, hvorefter de sauterede ingredienser fordeles over nakkekoteletterne i det ildfaste fad.
- Giv nu panden en klat smør og lyn-sauter paprika, chili, finsnittet/presset hvidløg og tomatpuré i smøret. Tilsæt herefter hakkede tomater, fløde og flødeost pikant til panden.
- Lad paprika-flødesovsen koge ind, mens du jævnligt røre i sovsen. Smag paprika-flødesovsen til med salt, peber og evt. andre krydderier.
- Når paprika-flødesovsen er kogt ind, hældes sovsen i det ildfaste, og fadet bages i en 180 grader forvarmet ovn i 15-20 minutter.
- Tag det ildfaste fad ud af ovnen, og top af med den sprøde bacon og snittet forårsløg
Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
